Kunsten i Minefeltet: Troels Lybecker og Christian Finne
11 nov 201711 feb 2018

Fra 1920erne og frem fik området omkring Nikolaj Plads tilnavnet Minefeltet på grund af de værtshuse, der lå i gaderne. Her kom forfattere og kunstnere for at mødes, udveksle holdninger og livserfaringer, og for nogle fungerede værtshusene ligefrem som en form for atelier. En af disse var kunstneren Troels Lybecker (f. 1931), der har udført hundredvis af tegninger af gæster på værtshusene.

Udstillingen KUNSTEN I MINEFELTET viser et udvalg af Lybeckers portrætter i samspil med værker af en yngre kunstner, Christian Finne (f. 1974). Finne har været en aktiv del af værtshusmiljøet omkring Byens Kro og arbejder i sin kunst med forskellige former for udvidelse af bevidstheden.

KUNSTEN I MINEFELTET kredser om afsøgning af identitet gennem det tegnede portræt og Finnes nye videoværker, der er skabt direkte til udstillingen.

KUNSTEN I MINEFELTET inddrager desuden Minefeltetsstadig eksisterende værtshuse: Hviids Vinstue, Skindbuksen, Toga, Café Nick og Slotskælderen/Gitte Kik.

Installationsview. Foto: Per Wessel

I udstillingsperioden kan man komme med på en guidet tur, hvor der fortælles om værtshusene og de værker, der hænger på stederne. Se mere på Nikolaj Kunsthals hjemmeside

Der udgives et hæfte i forbindelse med udstillingen med en tekst om minefeltet af byhistoriker Allan Mylius Thomsen, mens kunstkritikeren Torben Weirup i sin artikel giver et historisk rids over de værtshuse, der har spillet en central rolle for kunstmiljøerne fra 1970erne og frem til i dag.

Christian Finne er født 1974 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005.

Troels Lybecker er født 1931 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1961.

Kilde: Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17

Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag

Kontakt

+45 3318 1780

Kunsten i Minefeltet: Troels Lybecker og Christian Finne
11 nov 201711 feb 2018

Del

'Kunsten i Minefeltet: Troels Lybecker og Christian Finne'

Facebook