Kristian Devantier: BYBROER I VAND
21 okt 202318 nov 2023

Kristian Devantier på Galleri Lars Borella, 2023

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I Galleri Lars Borella vises fra lørdag den 21. oktober soloudstillingen ´Bybroer I Vand´ med den danske billedkunstner Kristian Devantier. Kristian Devantier tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i år 2000.

I udstillingens værker har kunstneren arbejdet på en serie nye collage malerier, der handler om mennesker, der befinder sig på broen i vand. Man går på broen, når man skal hjem fra byen eller bor i en by. Som turist i byen stopper man op på broen, og tager fotos af det, man ser ud over vandet.

Kristian Devantier forholder sig til maleriet og dets indbyrdes historie ved at modernisere dets udtryk i tråd med sine egne specifikke maleriske metoder. På eksperimenterende og legende vis forskyder han motiverne og kaster nyt lys på værkernes hovedpersoner.

Kunstneren tager afsæt i en collageteknik, der tillader ham at forhandle kompositioner, farvesammensætninger og figurer, og værkerne får en særlig tekstur i sammenstillingen af de mange lag af lærred og maling, der skaber en effekt af relief. Flere steder er malingen lagt i taktile strøg,
ligesom collagen også anvendes til at skabe en dybde i landskaberne og arkitekturen i værkerne. Collageteknikken og Kristian Devantiers velkendte farver præger værkerne og understreger motivernes foranderlige proces. Vores blik på de klassiske malerier, deres historier og visuelle referencer er i konstant forandring.

Når modsætninger mødes i et maleri, opstår en spænding og spændstighed som gør, at man kan blive ved med at se på billedet. Og selv når man ikke ser på det længere, kan man mærke elasticiteten mellem yderpunkterne. Sådanne malerier maler Kristian Devantier, og de modsætninger han lader møde, er det individuelle og det evige, det spontane og abstrakte maleri, fortidsforankring og fremtidssyn.

Åbning af udstillingen lørdag 21. oktober og søndag 22. oktober kl. 14-16 – begge dage

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Galleri Lars Borella

Ordrupvej 98 D
2920 Charlottenlund

Åbningstider under udstilling:
Tors-fre 13-17
Lør 10-14
Øvrige dage efter aftale

Kontakt

+45 30916363

Kristian Devantier: BYBROER I VAND
21 okt 202318 nov 2023

Del

'Kristian Devantier: BYBROER I VAND'

Facebook