Kreastedet – 40 års jubilæumsudstilling
22 okt 201617 dec 2016

KREASTEDET 40-ÅRS JUBILÆUMSUDSTILLING
Den kreative forening, Kreastedet, viser til efteråret sin kunnen og håndarbejdets brede vifte af muligheder, når den i anledning af foreningens 40-års jubilæum udstiller på Frederikshavn Kunstmuseum under temaet opblomstring.

Når en blomst blomstrer, er den på vej op og frem; den er fuld af liv og søger næring til at vokse. Det samme gør Kreastedet, der har til formål at værne om og øge interessen for de traditionelle håndarbejdsformer ved blandt andet altid at søge inspirationen og kreativiteten. Ved at omfavne det nye, værner foreningen om det gamle. Så når temaet opblomstring tages under behandling af Kreastedets medlemmer, betyder det også alsidighed, udvikling og visioner.

Med sin jubilæumsudstilling ønsker Kreastedet også at sætte fokus på den opblomstring, der sker inden for håndarbejder i disse år. Rundt omkring pibler nye metoder frem, og gamle former springer ud på ny.

Siden 1976 har Kreastedet sat en ære i at værne om traditionelle håndarbejdsformer så som vævning, patchwork, broderi, billedvævning og strik.

Dengang handlede det meste om uld – det var dét, det startede med. I dag er foreningen et anderledes alsidigt og broget landskab af små og store håndarbejdsformer. Der er sket en kæmpe udvikling gennem de seneste 40 år, og denne udvikling kan du også se på udstillingen.

Kreastedet laver nemlig et historisk hjørne, hvor der udstilles håndarbejder, der på en eller anden måde er karakteristisk for sin tid.

Om Kreastedet
Kreastedet er en håndarbejdsforening med 120 medlemmer, der holder til på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn.

Foreningen har til formål at øge og værne om interessen for traditionelle håndarbejdsformer som fx vævning, knipling, patchwork, strik, broderi og billedvævning – ligesom den også dyrker nye tendenser inden for håndarbejde.

Pressefoto
Pressefoto

Exlibrisafdelingen viser værker af den slovakiske kunstner Zdenek Bugan samt værker fra den tyske exlibrissamler Karl K. Krögers samling.

Alle udstillinger kan ses til 17. december.

Kilde: Frederikshavn Kunstmuseum

Frederikshavn Kunstmuseum

Parallelvej 14
9900 Frederikshavn

Tirs-lør 10-16

Entré til udstillinger
Under 16 år og studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 98459080

Kreastedet – 40 års jubilæumsudstilling
22 okt 201617 dec 2016

Del

'Kreastedet - 40 års jubilæumsudstilling'

Facebook