Kaspar Sivertsen: Void draw
30 aug 201922 sep 2019

Sidste chance
Kaspar Sivertsen: 01c_5998_6010, 2019.

Udstillingen tager udgangspunkt i spørgsmålet ‘Kan kunstig intelligens overtage kunstnerens job?’. Der udstilles store tryk i begrænset oplag, samt en masse små unika tryk. Derudover vil der være en projektion de kodegenererede motiver. Udstillingen er lavet af Kaspar Sivertsen. Det er hans første soloudstilling.

Projektet har en eksperimentel tilgang til digitale redskaber og bringer nytænkende digitale formgivningsmetoder ind i dansk grafik og kunsthåndværk. Intentionen med projektet er at udforske samspillet mellem gamle trykteknikker og nye digitale redskaber. Kaspar Sivertsen undersøger både teknikkernes visuelle potentialer, samt mulighederne for at udvikle nye tilgange til designprocessen, hvor de digital redskaber gøres aktive i den fysiske verden. I hele processen har Kaspar Sivertsen ageret maskinens fysiske vejleder og formidler. Med projektet har han udformet en serie af tryk i forskellige størrelser, som viser at maskiner også kan være autonome og poetiske.

Motiverne er blevet til ved at en kode bliver kørt i programmet Processing, som så udformer forskellige kodegenererede motiver. Alle motiver kommer fra samme kode. De udvalgte motiver bliver enten CNC-fræset eller lasergraveret i valchromat. Herefter bliver de digitale træsnit trykt på en trykpresse.

Kilde: Danske Grafikeres Hus

Danske Grafikeres Hus

Sølvgade 14
1307 København K

Tor-søn kl 13-17 eller efter aftale

Gratis entré

Kaspar Sivertsen: Void draw
30 aug 201922 sep 2019

Del

'Kaspar Sivertsen: Void draw'

Facebook