Karin Hougaard & Jannik Seidelin: TRANSFORMATIONER
24 feb 202423 mar 2024

Karin Hougaard & Jannik Seidelin: TRANSFORMATIONER på Galleri Lars Borella 2024. Pressefoto.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Lørdag den 24. februar åbner Galleri Lars Borella en udstilling med værker af keramiker Karin Hougaard og billedhugger Jannik Seidelin. Karin Hougaard er blandt andet repræsenteret på Designmuseum Danmark og Statens Kunstfond. Jannik Seidelin er blandt andet repræsenteret på ARoS – Aarhus Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum. Han er derudover professor på Designskolen Kolding.

Karin Hougaard´s arbejder har tidligt været inspireret af minoisk (Kreta) keramik og kykladisk kunst (den græske øgruppe Kykladerne). Siden har hun fremstillet unikke dybe, ovale fade med flad bund, der leder tanken henimod de græske amfiteatres grundplan. Farveholdningen er ofte i hvide nuancer med enkelte kvadrater og prikker i stærke kulører – tit med inspiration fra naturens flora.

Jannik Seidelin arbejder umiddelbart ud fra iagttagelser, som regel i flertydige områder og tredimensionelt. Hans iagttagelser sættes ofte i perspektiv af historiske referencer. Eksempelvis finder han brudstykker af skulpturer eller gamle facadeelementer på sine vandringer på Forum Romanum.

Kunstnerne ønsker med udstillingen at vise, at den klassiske geometri, der blev udviklet i Grækenland for små 2500 år siden, fortsat er grundlæggende for mange kunstneriske og videnskabelige landvindinger i vor tid. Deres værker udforsker tre fundamentale geometriske former: cirklen, kvadratet og trekanten.

Fernisering lørdag den 24. februar og søndag 25. februar kl. 14-16

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Galleri Lars Borella

Ordrupvej 98 D
2920 Charlottenlund

Åbningstider under udstilling:
Tors-fre 13-17
Lør 10-14
Øvrige dage efter aftale

Kontakt

+45 30916363

Karin Hougaard & Jannik Seidelin: TRANSFORMATIONER
24 feb 202423 mar 2024

Del

'Karin Hougaard & Jannik Seidelin: TRANSFORMATIONER'

Facebook