Julie Sass: Black fog rising
16 maj 2019

Julie Sass har boglancering for hendes artist book BLACK FOG RISING og pop-up udstilling med nye tryk, der er opslag fra bogen, samt et stort kombineret træsnit og stentryk, som er produceret sideløbende med de andre værker.

Sass viser nye grafiske værker; heliografier og stentryk, der er blevet til i samarbejde med STEINPRENT på Færøerne og udgør opslagene i hendes artist book BLACK FOG RISING. Bogen er i et begrænset oplag af 100 stk., hvoraf der er en særlig udgave på 20 stk. med tilhørende særtryk. Særtrykket er et stentryk på sort Gampi; et helt særligt, fint japansk papir, der er næsten sort og minder om en mellemting mellem tang og pergament. Bogen indeholder desuden 8 korte, poetiske og fiktive tekster. Billederne er inddelt i kapitler i begyndelsen af bogen og teksterne er placeret til slut, som et sidste kapitel.

Julie Sass. Pressefoto
Julie Sass. Pressefoto

Formatet er således en form for fortsættelse af tonen fra Sass’ bog Lemon Mood, men her er teksten i sig selv nærmest abstrakt, da der ikke optræder nogen stednavne, så person(erne) bevæger sig fortsat længere ud i det ukendte. Der hentydes til en blanding af kønnene. Han/hun flyder over i et subtilt Vi, folk, og generelle betragtninger er næsten almindelige med overlap i teksturer og sansninger. Sindet rettes både mod landskabet, en krop i bevægelse og intime rum som de fleste lever med erfaringen af.

Billederne i bogen er et frit flow med få opdelinger eller skift og de har deres eget tempo, der henleder opmærksomheden på deres rytme, tekster, farve. Når de står alene, er de billeder i deres egen ret.

Uddrag fra bogen:
..There is a small creek nearby. No pain from the height, no dizziness. No return either. The immense mountains are always in the mind as a black fog, a memory. The latter is repeated, retrieved, wanted.
The bodies are passing silently through landscapes, keeping the sense of the stones they touch in their hands. Then, meeting women in colorful clothing, finally.
Meeting the lost gold, glittering gold, wisdom gold…

Fernisering/boglancering 16. maj, kl. 17-19. Oplæsning af tekster fra bogen (på engelsk). Oplæsning: Tim Hinman, Savannah Gorton, Julie Sass kl. 18.15

Kilde: Ekely

Ekely

Istedgade 51 C
1650 København V

Man-fre 11-18, lør 11-16

Kontakt

30 34 43 41

Julie Sass: Black fog rising
16 maj 2019

Del

'Julie Sass: Black fog rising'

Facebook