Jomi Massage: Ritualer for Nye Fællesskaber
21 okt 201626 okt 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 42
I skal mødes og møde et træ, som hvisker og synger levende menneskers politiske drømme fra søvnens verden. Politiske drømme som vandrer fra underbevidstheden og ind i et andet menneskes bevidsthed og videre og videre og videre… Et træ som bliver til en klædedragt. En drøm som bliver til musik.

Udstillingen vil skabes fra bunden, omformer sig og forsvinder igen over en periode på seks dage. Rasende og stille.

Ritualer for Fællesskaber #2 er en performativ udstilling inspireret af den tyske journalist Charlotte Beradts bog Det tredie riges drømme (1966), japanske hvisketraditioner, forhørslokaler, shamanisme, den evige angst for katastrofen og hvordan vi overlever den.

Ritualer for Fællesskaber #2 er skabt af komponist og performancekunstneren Jomi Massage i samarbejde med scenograf Nikolaj Danielsen, desuden medvirker Sófía Stefánsdóttir, Sara Jaqueline Hamilton og Line Frak.

Pressefoto
Pressefoto

Søndag d. 23. oktober 2016 kl. 14 er der workshop i form af en “politisk trommerejse” v. Sófía Stefánsdóttir. Begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendigt på info@xandbeyond.dk.

Arrangementerne er gratis og for alle.

Kilde: X and Beyond

X and Beyond

Griffenfeldsgade 27
2200 København N

Skiftende åbningstider

Gratis entré

Jomi Massage: Ritualer for Nye Fællesskaber
21 okt 201626 okt 2016

Del

'Jomi Massage: Ritualer for Nye Fællesskaber'

Facebook