Johan Rosenmunthe: Camping by the Solo River
25 jun 201613 aug 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25

Rosenmunthe tager på totalinstallationen afsæt i de tidligst kendte præhistoriske designs udført af mennesker på muslingeskaller fundet på den Indonesiske ø Java. Solo River er den store flod, der løber igennem Java, og udstillingen kobler det fysiske sted med det digitale programmeringssprog Java i en installation, der former sig som en kombination af Land Art og højteknologi. Med en smartphone i hånden kan man som besøgende på udstillingen selv, som moderne arkæolog, afdække de skjulte lag, der findes i silketryk på væggene, ved at fotografere dem med telefonens flash sat til.

Johan Rosenmunthes: Biface Cintegabelle fra udstillingen Camping by the Solo River på Tranen. Pressefoto
Johan Rosenmunthes: Biface Cintegabelle, fra udstillingen Camping by the Solo River på Tranen. Pressefoto | Se billedgalleri…

Det er et makro perspektiv, Camping by the Solo River anlægger på natur-kultur relationen. Bevægelsen fra Homoerectus udvikling af instrumenter og symbolske tegn til vores egen tids ’back to nature’ livsstils trends stiller ind på menneskearten som et urgammelt socialt studieobjekt.

“Jeg interesserer mig for vores forståelse af objekter indenfor systemer – ofte sociale systemer” forklarer Johan Rosenmunthe i udstillingsguiden.

Camping by the Solo River fokuser på, hvordan mennesket ser verden igennem bestemte greb og teknologier. Den udforsker vores æstetisering af omgivelserne og trangen til at skabe mening ved at sætte bestemte objekter i kulturens centrum – fra den memetiske opbygning af sandslotte i vandkanten over trangen til selfies og konstant dokumentation af vores sansninger.

Sensibility – Sensual / Emotional/ Minimal’ er Tranens forår-sommer program i 2016. Sensibilitet kan beskrives som en følsomhed, eller en forkærlighed, for en særlig stil eller sanselighed. Den former vores livsverden og socialitet – og præger hvordan vi rent sanseligt, frem for logisk og sprogligt, oplever den kultur vi lever i. Sensibility viser kunstnere med fornemmelse for det sensuelle, emotionelle eller æstetiske som indgang til deres emner.

Bio
Johan Rosenmunthe er uddannet på Fatamorgana og er co-funder af det kuratoriske kollektiv og kunstforlag ’Lodret Vandret’, udstillingsstedet ’New Shelter Plan’ samt kunstfestivallen ’One Thousand Books’. Rosenmunthe har udstillet og performet på bla. MELK Gallery Oslo, Norge, C/O Berlin, Tyskland Museum of Contemporary Art Santa Barbara, USA, Reykjavik Museum of Photography Island, Tate Modern, England, Galerie de l’Escale Paris Frankrig, Galleri Format Malmö, Sverige, Rohde Contemporary samt bl.a. Galleri Poulsen, Fotografisk Center, Kunsthal Charlottenborg og Den Frie i Danmark.

Udstillingen vil blive åbnet af borgmester Hans Toft.

Kilde: Tranen

Tranen

Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup

Man–fre 8–20
Lør-søn 10–16

Gratis entré

Kontakt

+45 39985800

Johan Rosenmunthe: Camping by the Solo River
25 jun 201613 aug 2016

Del

'Johan Rosenmunthe: Camping by the Solo River'

Facebook