Jens Søndergaard: Farvekraft ad Helvede til
27 jan 201819 aug 2018

Farver, følelser og fandenivoldskhed for fuld udblæsning på HEART.

Jens Søndergaard var en af Danmarks største ekspressionistiske malere. Med temperament og stor patos lod han penslen danse over lærredet og fik farverne til at flyde frit. Udtrykket Farvekraft ad Helvede til er lånt fra Søndergaard selv og indkapsler hans syn på kunsten: Her kommer menneskets store følelser i voldsomt spil på lærredet.

Jens Søndergaard: Forår, 1950. Museum Thy

Kvinderne i hans liv og den barske natur i hans barndomsegn i Thy var gennem hele Søndergaards liv motiver for hans store passionerede og traditionsbrydende malerkraft. I udstillingen kommer vi tæt på både kunstneren og mennesket Søndergaard. Vi oplever scener fra hav, fjord, by og land, møder kvinderne i Jens Søndergaards liv, bliver præsenteret for en række portrætter af venner og familie og får lejlighed til at se nærmere på selvportrætter af både den unge og ældre maler.

Selvom Søndergaard døde i en alder af blot 61 år formåede han at sætte varige spor i den danske kunsthistorie og hans stjerne er stadig lysende blandt en stor skare af passionerede kunstsamlere. Instruktøren Anne Moulvad har som medproducent på udstillingen skabt en fantastisk medrivende dokumentar om netop de samlere i Danmark, der lever med Søndergaards værker.

Kilde: HEART – Herning Museum of Contemporary Art

HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

Tirs-søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97121033

Jens Søndergaard: Farvekraft ad Helvede til
27 jan 201819 aug 2018

Del

'Jens Søndergaard: Farvekraft ad Helvede til'

Facebook