Jenny Hansen: Efterspil
2 apr 202230 jul 2022

Jenny Hansen: Draperi, 2021. Kamgarn, 1,8 x 2,2 m. Pressefoto.

Jenny Hansen, f. 1951 har med sine gobeliner placeret sig som en af de mest anerkendte på sit felt herhjemme. Med store, monumentale udsmykninger til bl.a. Kongehuset, Christiansborg, Statens Kunstfond og en lang række kommuner og institutioner har Jenny Hansen medvirket til at formidle den klassiske gobelinkunst i nye former og udtryk. Hendes kunst fremstår i dag som indbegrebet af godt håndværk forankret i traditionen og med innovativ og eksperimenterende inddragelse af vor tids teknologi.

Jenny Hansens farvestærke gobelinkunst baserer sig på naturoplevelser fra både de nære omgivelser langs Mariager Fjord og fra rejser rundt om i Europa. På sine vandringer og rejser fotograferer Jenny Hansen det, der falder i øjnene, og som en af de første herhjemme har hun siden midten af 1990’erne bearbejdet sine fotografier i digitale billedprogrammer. Teknikken giver mulighed for at komponere og undersøge motiver og farver før den langsommelige væveproces med i hundredvis af farvenuancer, som ligger bag Jenny Hansens på én gang naturalistiske og abstrakt-komplicerede kompositioner, som nu kan opleves i Kunstetagerne.

Udstillingen omfatter omkring 15 gobeliner, skabt i perioden 2004-22, heraf nogle, som ikke tidligere har været udstillet.

Kilde: Kunstetagerne Hobro

Kunstetagerne Hobro

St. Torv
9500 Hobro

Man-fre 10-17
Lør 10-13

fra 8 aug:
man-fre 9-18
ons 11-18
lør 9-13

Gratis entré

Kontakt

+45 97115212

Jenny Hansen: Efterspil
2 apr 202230 jul 2022

Del

'Jenny Hansen: Efterspil'

Facebook