Jan S. Hansen: Pas Partu
1 maj 202128 aug 2021

Pressefoto. Foto: Spine Studio

Anbefalet under Det skal du se! Uge 18.
Den seneste accelererende tids udvidelse af de mentale og fysiske rum for den menneskelige bevidsthed er omdrejningspunkt for Jan S. Hansen undersøgelser i udstillingen Pas Partu. Her fremvises en række kondenserede forståelser af vores samtid, som har det til fælles, at de alle er påvirkede af nye teknologiske og neurovidenskabelige opdagelser i verdenssamfundet i, hvad der betegnes “The Cyber Space Age”. Online eller væk fra keyboardet mærkes internettets udvidelse af vores fysiske rækkevidde, hvor solidaritet er fundet i online fællesskaber, og bevægelsers mobilisering sker globalt. Vores tilstedeværelse har det sidste halve århundrede strukket sig ud i universet, og denne udvidet rumlighed manifesterer sig kontinuerligt i vores hverdag, og tegner en ny hyperrealitet.

Fra det personlige og over til det kollektive indeholder udstillingen hukommelsesceller af den accelererende tids øjenåbnende øjeblikke og som en art museum for fremtiden afstemmer Hansen et blik udefra på vores samtid. Med fundne, bearbejdede og skabte objekter fungerer udstillingens værker som beholdere for tiders forskellige overbevisninger og omstændigheder, hvor menneskets syn på sig selv og sin omverden var kontemporære med de skiftende industrielle skridt og eksistentielle ståsteder. Udstillingen kan således ses som en samfundsvidenskabelig samling, hvor forskellige tider kollapser ind i hinanden.

Der bliver i udstillingen introduceret en udvidet tidslighed, hvor Hansens undersøgelser af den menneskelige bevidstheds plastiske størrelse kommer til syne. Det illustreres ved, at vi, i udstillingens “passepartout”, som det subjektive billede vi skaber over vores samtid, kommer til at se objekterne fra et sammenfattende og større perspektiv, og hvor det reflekterende rum, der skabes, er bevidsthedsudvidende.

Kilde: Kunsthal NORD

Kunsthal NORD

Kjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg

Tir-fre 11-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 99824125

Jan S. Hansen: Pas Partu
1 maj 202128 aug 2021

Del

'Jan S. Hansen: Pas Partu'

Facebook