Jakob Kvist: Inside/Out
18 jan 202213 mar 2022

Jakob Kvist: INSIDE / OUT. Pressefoto.
I disse mørke vinterdage kan man ved Kunstmuseum Brandts tårn opleve lysinstallationen Inside / Out (2021), skabt af Studio Jakob Kvist, der strækker sig vertikalt op langs bygnings facade i en changerende farvepalet. Installationen er inspireret af museets historie som tidligere farveri og klædefabrik, hvor det siges at farvede stoffer hang til tørre på bjælker ud over gaden og dryppede ned på de forbipasserende. På samme vis som stofferne malede byens gader og gav området sin helt særegen identitet, vil INSIDE / OUT oplyse museets omkringliggende miljø i berigende og lysende farver, og stå som wayfinder, der kan lede Odenses lokalmiljø og turister til byens kunstcentrum i vintersæssonen.

Inside / Out et lysværk i den reneste form, der får sin stærke virkning gennem sammenspillet mellem lysets farvekromatik og bygningens særlige form. Installationen består af simple LED-lyskilder, 93 kromatiske farvede rør, der er installeret i tårnets vinduer. Som et billede på dagens og tidens gang skildrer installationen en lysende solopgang, der når den bøjes i atmosfæren, skaber en farveovergang fra gul, orange og rød, til magenta, violet og mørkeblå. Valget af farvekromatikken peger dermed på naturens egen farvepalette og lysets fysik, og på netop det sted hvor kunsten, lys og teknologi mødes.

Hvor tårnets vindueskarme om dagen vil indramme lyset, vil det når mørket falder på overskride bygningens form og oplyse sine omgivelser. Lysinstallationen Inside / Out skaber dermed dialog på tværs af Brandts historie samt mellem kunsten, byrummet og
borgeren.

Kilde: Kunstmuseum Brandts.

Kunstmuseum Brandts

Amfipladsen 7
5000 Odense C

Tirs-søn 10-17
Tors 10-20

Voksen 130,-
Børn (0-17 år) 0,-
Studerende 75,-
Grupper (min. 12 pers.) kr. 90,-
Sanseudstilling 30,- (skolebørn kr. 20, og undervisere kr. 50,-)

Kontakt

+45 65207000

Jakob Kvist: Inside/Out
18 jan 202213 mar 2022

Del

'Jakob Kvist: Inside/Out'

Facebook