iwillmedievalfutureyou6
15 jun 201814 okt 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 24
Kunsthal Aarhus præsenterer den tredje udgave i en serie af gruppeudstillinger dedikeret til kunstneriske rejser gennem tid og rum. Udstillingen rummer værker af 20 danske og internationale kunstnere, bl.a. Michel Houllebecq, Lynn Hershman Leeson, Nathaniel Mellors, Rolf Nowotny og Albrecht Dürer.

Aniara Omann: Final Incarnation, 2017. Courtesy the artist

Den kryptiske engelske titel iwillmedievalfutureyou6 opløser tid, idet den både peger bagud og fremad på samme tid. Kunstnerne viser absurde og dystopiske fremstillinger af den tid, vi befinder os i, og gennem værkerne vil udstillingen forsøge at spejle det primitive i vores nutid og vores mulige fremtid. Værkerne skildrer rejser gennem tid og sted, både tilbage og frem. Udstillingen kan ses som en episk fremtidsfortælling, der både viser drømmene, fantasierne og ned- og sammensmeltningen af disse.

Fremtiden er ofte ‘fremtider’, fordi den foregår på flere forskellige planer. Fremtidsforskeren Alvin Toffler, der skrev de klassiske bøger Future Shock og The Third Wave, beskriver fremtiden på følgende måde: “The future always comes too fast and in the wrong order.”

Vi er udfordret af vores egen udviklingseufori, men er endnu ikke bevidst om konsekvenserne af de fremskridt, vi selv sætter i scene. Udstillingen vil forsøge at skyde en kile ind mellem forholdet mellem mennesket og det, som er naturligt forekommende eller skabt af naturen. Og mennesket versus mennesket. #4ever

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tir-fre 10-17, ons 10-21
Lør-søn 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86206050

Del

'iwillmedievalfutureyou6'

Facebook