Ivan Andersen: Værker uden sammenhæng
18 nov 201630 nov 2016

Det er en stor glæde at kunne præsentere Ivan Andersens udstilling Værker uden sammenhæng på Koldinggade 12.

Ivan Andersens malerier er et kig ind i hverdagens motiver som by og landskabsmotiver, men også en leg med ekspressive, abstrakte elementer og linjer, som støder sammen på flotteste vis. Disse udgør tilsammen et usædvanligt malerihåndværk, og Ivan Andersens motivverden er fuld af overraskelser og farvedetaljer – og tvinger os til at revidere vores blik på ellers så vante omgivelser og motiver.

Udstillingen består af tre malerier, der er skabt uden et samlet koncept men som enkelte værker, der ikke nødvendigvis taler samme sprog, men som står som individuelle udtryk. Fælles for de tre værker er, at de er en del af Ivan Andersens produktion fra 2016. Derfor kommer man nok ikke udenom visse sammenfald i tilgangen til maleriet som medie, så måske vil der alligevel opstå en vis sammenhæng imellem de tre værker.

Ivan Andersen: Hard Times
Ivan Andersen: Hard Times

Herudover vil der blive præsenteret en overraskelse – som skal være en overraskelse – indtil ferniseringen den 18. november kl. 17-20.

Kilde: Koldinggade 12

Koldinggade 12

Koldinggade 12, kl.
2100 København Ø

Åben efter aftale

Ivan Andersen: Værker uden sammenhæng
18 nov 201630 nov 2016

Del

'Ivan Andersen: Værker uden sammenhæng'

Facebook