Den fynske billedkunstner Ingrid Duchs malerier i denne udstilling er som tidligere malet med ægtempera, der giver en mere mat overflade end de pastost virkende olie- og akrylfarver, som de fleste billedkunstnere gør brug af. I udstillingen vises også nogle monotypier (tryk i ét eksemplar), hvor disse er fremstillet ved, at flere trykplader med hver sin farve er anvendt i det samme billede.
Igennem hele sin kunstneriske karriere har Ingrid Duch fundet stor inspiration i oldtidens myter og kunst. Også eskimoisk, indiansk og præcolumbiansk kunst har påvirket hendes kunstneriske udtryk, men det er især de ægyptiske og oldgræske civilisationers fremstillinger af gudernes indflydelse på menneskelivet og dets samspil med naturen, der har haft tilbagevendende betydning.
Damledet 20
8350 Hundslund
Tors-fre 13-17
Lør 11-16 og efter aftale
Gratis entré
28 73 76 01