Anbefalet under Det skal du se! i uge 20
De deltagende kunstnere tager i deres værker udgangspunkt i en verden, hvor genmodificerede planter og dyr, kunstigt skabte organismer og nye krydsninger mellem digitale teknologier og vores hjerne og krop i stigende grad ændrer balancen mellem det naturlige og det menneskeskabte. Værkerne forholder sig både kritisk og opfindsomt til dette nye hybride økosystem, og flere af kunstnerne har deres egne bud på nye løsninger på fremtidens udfordringer inden for miljø.
Deltagende kunstnere er bl.a. Laura Beloff, Jonas Jørgensen, Hanna Husberg, Kristina Lindström, Åsa Ståhl, Lawrence Malstaf, Hege Tapi og Carl Emil Carlsen.
HYBRID MATTERs er et nordisk kunst- og forskningssamarbejde, skabt med deltagelse af Bioartsociety (FI), IT-Universitetet i København, Malmö University (SE), Kunsthall Grenland (NO), Forum Box (FI) og Nikolaj Kunsthal.
Kilde: Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17
Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag
+45 3318 1780