Heidi P: Wandering Through Plants and Trees, Light and Darkness
21 feb 201924 mar 2019

Boulevard156 byder til fernisering på udstillingen Wandering Through Plants and Trees, Light and Darkness af Heidi P. Hendes malerier og tegninger vil blive ledsaget af installationer ved Gitte Svendsen.

Heidi P
Pressefoto

Heidi P’s univers er på en og samme tid mærkeligt og familiært, underfundigt og barskt. Motiverne refererer til både realisme og længsel, der udfordrer vores forestilling om virkeligheden og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi agerer i den som mennesker.

Livet er en proces, en evig cyklus med døden som endestation – ligesom i naturen. Men døden er også symbol på afslutning af perioder i livet, der skaber den nødvendige muld for en genfødsel.

Det sensuelle har også en stor plads i Heidi P’s verden. I former og farver fremvokser en dynamik, der synger til kroppen og til sanserne. Og vi er med hele vejen.

I hendes værker kommer underskoven til live i en mikro-eksplosion af fantasi og frygt, drømme og død. Alt har en modsætning, alt har en sammenhæng. Heidi P har formået at skabe sit eget kunstneriske udtryk; genkendeligt og dog helt nyt.

Gitte Svendsen har på kort tid markeret sig stærkt på den danske kunstscene med sine uprætentiøse installationer af farverige genstande, som andre har kasseret som værdiløse. Hun har en sikker fornemmelsen for materialer, teksturer og farver, der i hendes sammensætninger uundgåeligt giver beskueren lyst til at lave historier om værkerne.

I selskab med Heidi P’s fantasifulde verden skaber Gitte Svendsen en mere jordnær oplevelse. De to kunstnere er som skabt til at udstille sammen.

Kilde: Boulevard 156

Boulevard156

Strandboulevarden 156
2100 København Ø

Tor 13-19, fre-søn 13-17

Heidi P: Wandering Through Plants and Trees, Light and Darkness
21 feb 201924 mar 2019

Del

'Heidi P: Wandering Through Plants and Trees, Light and Darkness'

Facebook