Gruppeudstilling: Soya
4 aug 202425 aug 2024

Udstillingsplakat

24 kunstnere giver et nyt blik på sojaens muligheder og problematikker.

Det er med stor glæde at KH7artspace byder velkommen til gruppeudstillingen, SOJA. På tværs af generationer, køn og geografi giver 24 kunstnere et nyt blik på sojaens muligheder og problematikker med afsæt i udstillingsstedets nære omgivelser beliggende i ’Sojahuset’ på Aarhus Havn, hvor foderstofindustri spiller en central rolle.

Medvirkende kunstnere:

Maya Stefania Wibling • Kim Grønborg • Bodil Sohn • Iben West • Fie Tanderup • Louise Sparre • Jette Gejl • Søren Sejr • Tanja Nellemann Kruse • Mette Braüner • Lars Worm • Birgit Bjerre • Jonas Stampe • Cai Ulrich von Platen • Mette Gitz-Johansen • Jette Ellgaard • Ulla Hvejsel • Anders Benmouyal • Peter Rørbæk • Åse Eg • Camilla Nørgård • Jesper Aabille • Heidi Hove • Ulla Eriksen

Foderstofvirksomheder hører tit til i havnemiljøer, og Aarhus Havn er ikke en undtagelse. Tonsvis af soja og andre foderstoffer fragtes dagligt rundt i verden. Soja er yderst proteinholdigt og bruges dels til olie og dels til dyrefoder, mens kun en lille andel af soja bruges direkte til mennesker i Danmark.

En central del af udstillingen er en transportpalle med sojasække, som referer til sojaens færd fra land til land, by til by, fra tider til tider og fra dyr til menneske. Forud for udstillingen har hver kunstner fået en sæk sojabønner som afsæt. På udstillingen vil man eksempelvis finde værker, der referer til sojabønnen, som en kulinarisk og kosmisk spise, abstrakte såvel som figurative skulpturer, tegninger, et umulighedens puslespil om livet på landet og et lydværk med en forhenværende arbejder fra Aarhus Oliefabrik.
Med denne udstilling kigges der undersøgende og nysgerrigt på den allestedsnærværende soja, dens egenskaber og muligheder, men også på samfundsaktuelle problematikker såsom produktion, fødekæder, dyrehold, klima, transport og import, der alt sammen er faktorer, som påvirker vores fælles fremtid.

Sojaens veje strækker sig vidt og bredt – ligesom kloaksystemer. Ferniseringsdagen starter med en vandladning og derefter lydvandring ad de århusianske kloakkers skjulte stier med billedkunstner, Ulla Hvejsel. Turen ender på KH7artspace. Husk! Høretelefoner og opladet mobiltelefon med internetadgang. Læs mere her: https://www.talkingoutofmyass.com/ud-af-roret-aarhus/

Udstillingen SOJA er et samarbejde mellem de to kunstnerdrevne udstillingssteder, LOKALE i København og KH7artspace i Aarhus. Udstillingen er kurateret af Heidi Hove i samarbejde med Ulla Eriksen fra LOKALE.

Kilde:
KH7
KH7 artspace

Sydhavnsgade 7
8000 Aarhus C

Tors 14-17
Fre 14-17
Lør 14-17

Gratis entré

Kontakt

20685854

Gruppeudstilling: Soya
4 aug 202425 aug 2024

Del

'Gruppeudstilling: Soya'

Facebook