Den lille biograf på 4 m2 bliver et rum for videokunst, hvor publikum kan opleve videoværker fra 1990’erne til i dag. Fra juni til oktober viser vi således film fra den periode, der markerer et banebrydende tidspunkt for videokunsten i Danmark.
1990’erne var nemlig årtiet, hvor kunstformen for alvor fandt sin plads på den danske kunstscene. Nu kan man se eller gense værker af pionererne indenfor dansk videokunst såsom film af Peter Land, Superflex og Simone Aaberg Kærn.
Videoen er et tidsbaseret medie, hvilket kræver en anden form for opmærksomhed end et oliemaleri. Den gennemsnitlige museumsgæst bruger ca. 8 sekunder foran et kunstværk og et videoværk varer oftest flere minutter, nogle gange timer. På Nivaagaards Malerisamling får publikum nu mulighed for at læne sig tilbage og fordybe sig i videokunstens mangeartede univers.
Kilde: Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
Tirs-fre 11-20
Lør-søn og helligdage 11-17
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré
+45 49141017