FOKUS videokunstfestival 2018
15 feb 201813 maj 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 7
Kønsroller, krig og kropsdyrkelse er blandt noget af det, du kan se på dette års FOKUS videokunstfestival. Videoværkerne vil fra d. 15. februar til d. 11. marts kunne opleves i Københavns gader, Kulturkvarteret, Nikolaj Kunsthal – og på din telefon. Det er tid til at sætte de vanlige streamingtjenester på pause og finde et nyt FOKUS med videokunst langt fra mainstream.

Videokunst er kommet for at blive – også selvom selve videobåndet for længst har endt sine dage på genbrugspladsen. Megastjerner som Bill Viola, Pipilotti Rist og Julian Rosefeldt har gjort deres for at skabe opmærksomhed om kunstformen. Nu præsenterer Nikolaj Kunsthal den 8. udgave af FOKUS videokunstfestival, med 10 spritnye værker af danske og internationale kunstnere.

En tværfaglig jury bestående af blandt andet Team Hurricane-instruktør Annika Berg, filmkritiker Søren Høy og billedkunstner Lærke Lauta har udvalgt de 10 hovedværker – ud af mere end 120 værker fra kunstnere fra hele verden. De 10 nominerede værker, der kan opleves under festivalen, handler om så forskellige temaer som krig, fitness, kønsroller, skyld, hukommelse, omsorg og ormehuller. Fælles for alle værkerne er, at de er meget personlige i deres tilgang til mediet – man fornemmer personerne både foran og bagved kameraet. Kropsdyrkelse, ægteskabssider på internettet og måden, vi behandler samfundets ældre på, beskrives også i årets udvalgte videoer. Alle er samfundsrelevante emner, der giver stof til eftertanke – og som i kunstvideoerne behandles på en anderledes måde, end vi ellers ser i mediebilledet.

Fra værk af Ida Kvetny. Pressefoto

FOKUS er flyttet ud af udstillingsformatets vanlige rammer, og ud i byrummet og Kulturkvarteret. De 10 værker kan opleves i Nikolaj Kunsthals biograf samt rundt omkring i København og Kulturkvarteret, herunder i Tøjhusmuseet, på Thorvaldsens Museum, Teatermuseet samt i ruinerne under Christiansborg. Og ikke mindst hjemme i dagligstuen via en særlig udviklet og gratis app.

”FOKUS videokunstfestival viser nytænkende videokunst, der er langt fra mainstream. Det er i sig selv spændende – men det, der gør festivalen endnu mere interessant, er, at den i fremvisningen af værkerne inddrager København via en række forskellige institutioner fra blandt andet Kulturkvarteret. Det giver nyt liv til både by og kunst og er et initiativ, jeg kun kan støtte op om,” lyder det fra Niko Grünfeld (Å), kultur- og fritidsborgmester.

Den 1. marts vil der være screening i Cinemateket, hvor alle 10 nominerede titler vises. Her vil festivalens tre hovedpriser blive givet. Se mere på nikolajkunsthal.dk.

Kilde: Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17

Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag

Kontakt

+45 3318 1780

FOKUS videokunstfestival 2018
15 feb 201813 maj 2018

Del

'FOKUS videokunstfestival 2018'

Facebook