Betalt indhold
Pressemeddelelse:
En hybrid af forskellige kulturer og verdener kan opleves på udstillingen Fabler og fantasier i Galerie Pi, hvor de to kunstnere Pontus Kjerrman og Tong Wang med hver deres udtryk i form af naivistisk realisme og fantasi, viser henholdsvis skulptur og maleri. De trækker begge på en blanding af nye, gamle, vest – og østlige traditioner og fabler, ofte med en underliggende humor som peger på menneskets undertrykte instinkter og drømme.
Tong Wang maler små udsnit af verden ind på fladen. Han maler karaktererne i situationer der på første hånd ser almindelige ud, men ofte bliver de til fragmenter af den virkelighed vi kender og som med et twist drager han os ind i en mere magisk og drømmende verden, ofte uden for de gængse normers rigiditet. I en fantasiernes collage, må vi benytte vores følelser og sanser, fremfor den rationelle tanke.
Tong Wang anvender en gammel kinesisk og asiatisk teknik; multiperspektivet, i sine billeder. I sin helt egen udtryksform trækker han på et netværk af visuelle udtryksformer, de ældgamle og de nutidige og bevæger sig i grænselandet mellem øst og vest, mellem det lokale og det globale, mellem drøm og virkelighed, mellem tradition og nybrud. Tong Wang kalder selv sin kunst for ´En lotus der er groet ud af mudderet´. Dette betyder ikke, at kunst blot er en tilbedelse af skønhed, men nærmere at kunsten både afslører det ophøjede og det dæmoniske, det livsbekræftende og det livsnedbrydende. I hans værker mærker man en dyb interesse for menneskets ageren i en kompleks verden.
Pontus Kjerrman har til denne udstilling skabt et dyrenes festbord. For nu er det, som han siger, tid til at dyrene skummer fløden – i denne eventyrligt rige verden vi lever i. De sidste 15.000 år har mennesket domesticeret dyrene, imens menneskedyret har høstet naturens rigdomme, og færre og færre dyr kan leve et frit liv. Samtidigt har prisen for civilisationens udvikling, forårsaget et tab af instinktet i mennesket.
Omkring bordet sidder en samling fabeldyr i keramik. De er dyr med meget menneskelige træk. Udtryksfuldheden i figurenes stillinger og ansigter, viser menneske og dyr i ét. Ånd og instinkt fungerer sammen i en ubrydelig enhed. Figurerne er arkaiske og nutidige, her ved et almindeligt, og dog fantastisk måltids-scenarie.
Dyret er i billedkunsten fra hellenismen til symbolismen, anvendt som mytiske figurer med forskellige kræfter. Mange fortællinger siger det samme, nemlig at den der har dyret med sig, altid vil klare sig. Det dyriske væsen er en kvalitet, der skal omsættes menneskeligt. Dyret lever stærkt i menneskets drømmeverden – den natlige slags, hvor de, i kriser og vigtige overgangsfaser – virker som en slags totemdyr. De kan genskabe en tabt kontakt til instinktet; et basalt udstyr mennesket rummer, men som er glemt eller tabt undervejs i den moderne verden. Jo dybere og mere fortrængte egenskaber og drifter, det drejer sig om, jo længere »nedefra« i det biologiske hierarki hentes dyrene frem, først husdyr så rovdyr og endelig krybdyr eller slanger, der alle stikker hovederne frem i Kjerrmans værker.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
