Erik Steffensen: Hide Away
10 jun 20167 aug 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 23

Fra den 10. juni 2016 inviterer Ordrupgaard indenfor til udstillingen Hideaway. Kunstneren Erik Steffensen har skabt en række værker, som alle er dybt inspireret af Hammershøis smukke, tyste univers. Erik Steffensens værker kommer nu poetisk til at udfylde det tomrum, som Hammershøis værker har efterladt i museets gamle hovedbygning.

I forbindelse med hundredeåret for Vilhelm Hammershøis død indgår størstedelen af Ordrupgaards mange Hammershøi-værker i den store særudstilling Hjemme hos Hammershøi i museets tilbygning af Zaha Hadid. Dette giver Ordrupgaard mulighed for at udstille fotograf, forfatter og billedkunstner Erik Steffensens værker i den sal, hvor Hammershøis billeder normalt hænger.

Erik Steffensen: The Road, 2016. Pressefoto.
Erik Steffensen: The Road, 2016. Pressefoto.

Erik Steffensen (f. 1961) er bl.a. uddannet ved Kunstakademiet, hvor han tidligere har været tilknyttet som professor. Gennem sit lange kunstnervirke har han eksperimenteret med mange forskellige medier, men især fotografiet har en særlig plads i hans hjerte. Kunstneren finder ofte motiver i allerede-eksisterende billeder, og lader sig inspirere af andre kunstnere. Dette er også tilfældet med udstillingen Hideaway, hvor værkerne er skabt i dialog med Vilhelm Hammershøis unikke univers.

I Ordrupgaards Havestue vises en række af Erik Steffensens naturskildringer. Hvor Hammershøi tog til Farum eller Trørød skov, drager Erik Steffensen i stedet til Lanzarotes vulkanske landskaber, til Argentina eller Chile. Her skaber han, på sin egen hammerhøiske måde, mystiske og drømmeagtige landskaber med et eksotisk islæt.

Udstillingen byder også på serien Can Lis, som vises i Ordrupgaards stengang. Serien tager udgangspunkt i en række sort-hvide fotos fra arkitekten Jørn Utzons hus på Mallorca, hvor Erik Steffensen, med hammershøisk flair for bygningen og dets interiør, har undersøgt husets eksistens og forholdet mellem lys og skygge; inde og ude.

Kilde: Ordrupgaard

Ordrupgaard

Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund

Tir-søn 13-17, ons 13-21

Finn Juhls hus:
Mandag lukket
Tir, tor & fre 13-16.45
Ons 13-20.45
Lør-søn 11-16.45

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré
Onsdag efter 17: gratis entré for studerende

Kontakt

+45 39641183

Erik Steffensen: Hide Away
10 jun 20167 aug 2016

Del

'Erik Steffensen: Hide Away'

Facebook