Erik Hagens: En butiksudstilling
27 aug 20161 okt 2016

Massemedierne, reklamerne og de sociale medier fylder godt i landskabet, i medielandskabet. Det sker alt sammen omkring os samtidigt med at vi lever vores liv. Hastigheden er et faktum. Forbindelsen til fjerne steder og tider giver os perspektiver på livet, men også en stress. Indenfor kunsthistorien findes en anden sandhed. En mere langsom og meditativ fortælling, der folder sig ud i enkelt værker og åbner for sandheder om livet og døden, om samfundet – og om eksistensen, som den opleves af hver enkelt af os.

Pressefoto
Pressefoto

Hos Erik Hagens er oplevelsen og mødet med det omkringværende centralt. I hans billeder har der altid været et nærvær og en lune, et engagement og en fornemmelse for dagligdagen i velfærdsstaten. Siden 1960’erne har han virket med sine fortællinger fra hverdagen og livet, fra storbyen og fra landet. Han har vist os komplicerede sammenhænge og med en altid kritisk humor har han fortalt fra et sted, der er hans eget. Et sted, der er tilkæmpet med et mod til at sige magten imod, og med en lyst til at virke i en verden, der har gennemgået mangt og meget.

Siden 1960’erne har han tegnet, malet, arbejdet med ler og emalje, filmet, skrevet og rejst. Han har ofte arbejdet med dokumentarismens dagbogsform. På den kommende udstilling i butikken viser vi et lille udvalg af den store mængde af “arbejdstegninger” og ”tegnede dagbøger” med akvarel og farveblyant, som bl.a. danner udgangspunkt for malerier, udsmykninger og andre arbejder, heriblandt den store udsmykning i Esbjerg – Esbjerg Evangeliet – fra 2005.

Det er med en utrættelig energi, en vilje og en sikkerhed at han evner at fastholde dét levede nu, i et billedkunstnerisk sprog, hvor det er op til beskueren at afgøre – eller afkode – det enkelte billede.

Kilde: Clausens Kunsthandel

Clausens Kunsthandel

Studiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Ons-fre 12-17, lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 33154154

Erik Hagens: En butiksudstilling
27 aug 20161 okt 2016

Del

'Erik Hagens: En butiksudstilling'

Facebook