Emilie Tarp Østensgård: MURMUR
28 sep 202314 okt 2023

Emilie Tarp Østensgård, MURMUR på Bladr 2023

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Vi er i Bladr glade for at præsentere soloudstillingen MURMUR med billedkunstner Emilie Tarp Østensgård. Udstillingen tager afsæt i Østensgårds interesse for naturens kompleksitet samt vores måde at være i relation til disse naturlige omgivelser. Gennem en række nye værker undersøges begrebet biomimetik; hvordan vi kan lære fra og mime andre arters måder at være i verden. Centralt for udstillingens billedverden er fuglen, som præsenteres i en serie af pasteltegninger.

I et skulpturarbejde ses fragmenter af bogstaver fra det latinske alfabet – en billedlig opløsning af det menneskelige sprog, som de seneste år har været omdrejningspunkt for Østensgårds praksis. Udstillingen bygger videre på denne eksisterende praksis med interesse i menneskets sprog som erkendelsesredskab. Samtidigt markerer værkerne og udstillingen MURMUR et skift i Emilies praksis, hvor fokus udvides og rettes fra menneskets sprog, mod andre typer stemmer og kommunikation.

Som en del af udstillingen vil det være muligt at bladre i en række udvalgte bøger, der har været vigtige for kunstnerens arbejde.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Bladr

Griffenfeldsgade 27
2200 Kbh N

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Man lukket
Tirs-fre 16-18
Lør-søn 13-16

Gratis entré

Emilie Tarp Østensgård: MURMUR
28 sep 202314 okt 2023

Del

'Emilie Tarp Østensgård: MURMUR'

Facebook