Embrace the Darkness
31 okt 202019 dec 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 44.

Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling lægger rum til et mørkt og dystert, men samtidig livsbekræftende efterår. Kunstnerne René Holm og Frodo Mikkelsen slår vejen forbi fra henholdsvis Berlin og Østerild med udstillingen ”Embrace the Darkness”.

Pressefoto.

Udstillingen består af maleri, skulptur og installation og er en direkte opfordring fra begge kunstnere til at slukke for lyset, fjernsynet, slukke for online, slukke for kaffemaskinen og opvaskemaskinen, iPad ́en og den altid jævnt svævende opmærksomhed og simpelthen omfavne mørket og stilheden – både den indre og den ydre.

Der er tale om to separatudstillinger, der både deler titel og betræder den samme sti igennem den mørke menneskeskov, vi kalder sjælen, livet og verden af i dag.

Selvom begge kunstnere startede deres respektive løbebaner som unge lømler, der klatrede rundt på hustagene i Esbjerg (René Holm) og i København (Frodo Mikkelsen) for at lave graffiti – eller vandalisme som det hed før i tiden – læner de sig begge op ad en af de vægtigste muligheder for billedkunsten (og for maleriet i særdeleshed) siden romantikken ramte kontinentet og Freud med Caspar David Friedrich i rygsækken drog ind i de tyske skove; nemlig undersøgelsen af Det Uudgrundelige – Das Unheimliche – the Uncanny!

Udstillingen er en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med alt det, vi indeholder og oplever, som denne verdens larm overdøver og som modernitetens projektører blænder ud og erstatter med Netflix og selvbedrag. Det er i mørket, man møder sig selv!

Kilde: Frederikshavn Kunstmuseum

Frederikshavn Kunstmuseum

Parallelvej 14
9900 Frederikshavn

Tirs-lør 10-16

Entré til udstillinger
Under 16 år og studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 98459080

Embrace the Darkness
31 okt 202019 dec 2020

Del

'Embrace the Darkness'

Facebook