EktaEkta: I can´t help You
2 feb 201817 mar 2018

TEGN: Art-space er stolte over at kunne præsentere den svenske billedkunstner EktaEkta i udstillingsstedet i Jyderup. Manden bag kunstnernavnet EktaEkta hedder egentlig Daniel Götesson og selvom den 39-årige svensker er ny i en dansk sammenhæng har han en lang række udstillinger bag sig både i Sverige og flere andre europæiske lande.

EktaEkta kommer til Jyderup for at fortælle om sin udstilling I can´t help You, der kan opleves netop nu i TEGN. Samtalen med EktaEkta finder sted lør. d. 17. marts kl. 15 og det er samtidig sidste chance for at opleve udstillingen inden den tages ned. Alle er velkomne til det gratis arrangement, hvor der bydes på kage og portvin.

Pressefoto

Udstillingen i TEGN, der har fået titlen I can´t help You, består af tegninger og værker i tekstil. Selv siger EktaEkta, at han ikke arbejder ud fra nogen stramt udtænkt konceptuel plan, men går spontant og eksperimenterende til værks. EktaEkta vil fortælle om sin proces og tankerne bag, men som udstillingstitlen forklarer, kommer han ikke med nogen færdig fortolkning af sin kunst – det er op til beskueren selv at reflektere over værkernes univers abstrakte former, farver, flader og genkendelige elementer.

Om EktaEkta (Daniel Götesson)
Svensk kunstner bosiddende i Göteborg. Har på det seneste især arbejdet med udsmykningsopgaver og vægmalerier i det offentlige rum over det meste af Europa. Modtog i 2013 arbejdslegatet KONSTNÄRSNÄMNDEN og i 2016 Byggnads Kulturstipendium. Har haft soloudstillinger på bl.a. Ronneby Konsthall, Nevven i Göteborg, Krets i Malmö, Trollhättans Konsthall og Nexus Gallery i Reims og derudover vist værker på bl.a. Sommerset House i London, Raum Vollreinigung og Urban Nation i Berlin, Onassis Cultural Centre i Athen og Slika Gallery i Lyon.

Kilde: TEGN:Artspace

TEGN:Artspace

Nyvej 12b
4450 Jyderup

Man 17-18

EktaEkta: I can´t help You
2 feb 201817 mar 2018

Del

'EktaEkta: I can´t help You'

Facebook