Esmeralda Kosmatopoulos og Sean Naftel: Mastering the Art of Contemporary Art
18 mar 201617 apr 2016

Mastering the Art of Contemporary Art. Pressefoto
Mastering the Art of Contemporary Art. Pressefoto

Mastering the Art of Contemporary Art er en “live” skabelse af kunstværker såvel som samtaler om kunstnerisk produktion og samtidskunstens betydninger. Flere gange ugentligt vil performances blive “sendt live” foran et publikum i Kunsthal Aarhus og via live-stream på www.m-a-c-a.tv. Videoerne vil efterfølgende indgå i udstillingen.

Kosmatopoulos og Naftel inviterer alle til at lære, skabe, reflektere, distribuere, konsumere, mikse og dekonstruere kunstværkets forskellige komponenter.

Projektet består af tre åbne rum: et kulinarisk TV-set, et virtuelt test-køkken og en spisestue. Hvert rum har et meget basalt formål:

TRIN 1: LÆR
En del af udstillingen vil blive omdannet til en mindre udgave af et kommercielt madlavnings-tv-set. To gange om ugen (onsdag og lørdag) kommer en ny kunstner og viser publikum, hvordan man genskaber et af hans/hendes eksisterende værker for hermed at opfordre alle til selv at skabe kunstværket derhjemme.

TRIN 2: UDFØR
De forskellige performances af ”kunst-opskrifter” streames “live”, og en redigeret video vil blive tilgængelig online på www.m-a-c-a.tv. Hjemmesiden giver mulighed for at nedbryde det konceptuelle indhold og kunstnerens proces og inspirerer os til at blive arkitekter på vores egne kreative sysler derhjemme.

TRIN 3: REFLEKTÉR
Alle er inviteret til at bringe det skabte kunstværk tilbage til Kunsthal Aarhus, hvor det vil blive udstillet side om side med de inviterede kunstneres værker. Her får publikum mulighed for at dele deres personlige holdning til kunst. Fra at være tomt vil rummet løbende blive fyldt op, efterhånden som nye værker udstilles af publikum, der kommer for at bidrage med deres værk til den kreative samtale.

Udstillingen er udvalgt fra Kunsthal Aarhus’ OPEN CALL 2015: COLLECTIVE MAKING (INTERNATIONAL), som retter sin opmærksomhed mod kollektive kunstneriske samarbejdsformer og undersøger deres historiske betydning for kulturel praksis i dag. Kunsthal Aarhus modtog et meget stort antal ansøgninger fra hele verden af meget høj kvalitet (mere end 110 ansøgninger, fra bl.a. Mexico, Uganda, Israel, Kosovo, Finland, Indonesien, Chile og USA) og enestående diversitet i såvel tilgange til temaet og i geografisk repræsentation.

Fernisering fredag 18 marts kl 17 med åbningsperformances af Hesselholdt & Mejlvang + Nanna Gro Henningsen

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tir-fre 10-17, ons 10-21
Lør-søn 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86206050

Del

'Esmeralda Kosmatopoulos og Sean Naftel: Mastering the Art of Contemporary Art'

Facebook