Anbefalet under Det skal du se! i uge 44.
Ned på Jorden er et samskabelsesprojekt af billedkunstneren E. B. Itso og unge fra uddannelsen FGU på Nørrebro. Udstillingen er således resultatet af en længere proces, hvor eleverne sammen med kunstneren har udviklet udsagn og værkelementer via workshops, re-enactments og specifikke indgreb i byrummet; nærmere bestemt i kvarteret Den Sorte Firkant. Med afsæt i E. B. Itsos undersøgende praksis har de genskabt situationer fra BZ-bevægelsens aktioner i 1980’erne og formet deres egen jordforbindelse til den by og historie, som er deres i dag. Baggrunden for udstillingen er en udforskning af unges livsvilkår og handlerum i en tid præget af tiltagende mistrivsel og stress hos den opvoksende generation samt alvorlige globale udfordringer.

Kilde: Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V
Tir-fre 12-18
Tor 12-20
Lør-søn 12-16
Bemærk: Centeret holder midlertidigt lukket pga. corona-restriktionerne.
Entré til udstillinger
+45 3393 0996