David Noro: Late night, none but a shadow in sight
20 aug 20212 okt 2021

Udstillingen er, som mange af Noros værker, mangefacetteret med referencer til tider, steder og begivenheder. Under forberedelserne til udstillingen har han været optaget af tanken om et voyeuristisk alter-ego, der gemmer sig i buskadser og buske. Voyeuren befinder sig i en slags scene med kasserede remedier, en scene, der er indhyllet i hemmeligholdelse, og hvor hverdagsliv og palaver møder en ulogisk virkelighed.

David Noro: They meet each night and fight in the forests, 2021. Pressefoto.

Den anonyme tilskuer observerer fra sit skjul de forbipasserende og registrerer, når de mødes og det, de foretager sig. Mange af malerierne synes at fastholde en natlig mørk atmosfære, “das unheimliche”, hvor figurerne, der skildres, er uforstyrrede og fortsætter deres verdslige aktiviteter uden anelse om belureren bag busken.

Noro er maler, men hans praksis omfatter også tegning, grafik, keramik og tredimensionelle objekter. Et personligt arkiv med tilfældige ord, tekster, sange og brudstykker fra samtaler er Noros figurative fundament. Sansninger og fragmenter fra hverdagen finder, som med stor selvfølge, i Noros bearbejdning en ny poetiske mening.

Centralt for Noro er, at han ikke har noget foretrukket tema. Værkerne skabes med en impulsiv og sansende tilgang, hvor motiver og fortællinger opstår og modnes undervejs. Arketyper som skurke, helte og forenklede karakterer er i spil sammen, og billeduniverset kan virke på een gang banalt og intellektuelt kompleks.

Kilde: KANT

KANT

St. Kongensgade 3, Baghuset
1264 København K

Ons-fre 12-18
Lør-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 2946 6331

David Noro: Late night, none but a shadow in sight
20 aug 20212 okt 2021

Del

'David Noro: Late night, none but a shadow in sight'

Facebook