DANMARKS NÆSTE KLASSIKER
6 apr 20191 sep 2019

Oplev alle møblerne fra DR1s program Danmarks Næste Klassiker, når Designmuseum Danmark i en ny særudstilling viser de fem designeres bud på fremtidens designklassiker.

På udstillingen kan du komme tæt på de i alt 30 møbler, skabt af de unge designere, der har dystet om, hvem der kan lave Danmarks næste klassiker i DR1s anmelderroste program. Ved at vise møblerne, sammen med små filmklip og andet skitsemateriale, side om side med de ”gamle” klassikere, ønsker Designmuseum Danmark at få publikum til at reflektere over, hvad det kræver at skabe en møbelklassiker og hvad der er væsentligt, når fremtidens design skal skabes.

Rikke Frost. Børnemøbel. Pressefoto
Rikke Frost. Børnemøbel. Pressefoto

Det er oplagt, at vores museum, der har alle de gamle originaler fra dansk designs guldalder i samlingerne, også forholder sig til, hvad morgendagens design skal kunne”, siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer, der sammen med designeren Kasper Salto tog dommertjansen, hvor de afsnit efter afsnit har vægtet og vejet argumenterne, når afsnittets vindermøbel skulle udvælges.

I programmets sidste afsnit, sendt den 26.03, blev Rikke Frosts vindermøbel i kategorien ”børnemøbel”, kåret som Danmarks næste klassiker.

Rikkes børnemøbel udemærker sig dels ved, at det helt basalt appellerer til børns bevægelse, legelyst og fantasi. Det rummer også en række multifunktionelle aspekter, der ikke låser funktionen, men åbner op for flere muligheder. Man kan både bruge møblet som en buk, til at hoppe over, det kan bruges som stol, bord eller skammel. Og så er det designet i et materiale som kork, der både er blødt og appellerende for børns sanser, det er også nemt at rengøre og så er det slidstærkt og bæredygtigt.” udtaler de to dommere designer Kasper Salto og museumsdirektør Anne-Louise Sommer. ”Samtidig har vi ønsket at signalere, at godt design til børn er vigtigt og skal prioriteres. Specielt i en tid hvor skærme har overtaget en stor del af legen, bliver bevægelse vigtigt. Det er vores børn, der bærer fremtiden,” slutter de.

Om programmet Danmarks Næste Klassiker på DR1
Danmark har en af verdens flotteste og mest stolte designtraditioner, men alle de store mestre er borte – så hvorfra kommer Danmarks Næste Klassiker? DR har med ’Danmarks Næste Klassiker’ skabt et folkeligt kulturprogram om dansk møbeldesign, hvor fem professionelle hver uge har dystet om at lave det bedste møbel i en bestemt kategori. Vært Mette Bluhme Rieck har styret slagets gang, når designerne over seks programmer har prøvet kræfter med både lænestolen, spisebordet, sofaen, lampen, børnemøblet og spisebordsstolen.

Kilde: Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark

Bredgade 68
1260 København K

Tir-søn 10-18, ons 10-21

Entré til udstillinger
Under 26 år/studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 33185656

DANMARKS NÆSTE KLASSIKER
6 apr 20191 sep 2019

Del

'DANMARKS NÆSTE KLASSIKER'

Facebook