Betalt indhold
Pressemeddelelse:
På soloudstillingen Brev i april, i Kunsthal Vejles RUM21, inviterer kunstneren Jonna Pedersen beskueren ind i Inger Christensens digt med samme titel. Digtet, skrevet som ét langt rejsebrev fra en midlertidig bolig, omhandler en kvindelig jeg-persons hverdag med sit barn, refleksioner over midlertidigheden og de gentagelser hverdagen indeholder.
Pedersen har omdannet RUM21 til den midlertidige bolig – i en abstraheret udgave, så publikum kan ”gå ind” i digtet. Der er en ”køkken” installation, hvor der dækket op til to personer, med legetøj mm. på ”bordet”. I vinduet udadtil hænger et maleri, hvor motivet er køkkenbordet dækket op med blomster i en fransk mælkekande. I vinduet indadtil hænger et maleri, hvor motivet er køkkenbordet dækket op med blomster i en fransk mælkekarton. Dertil en ”stuevæg” med salonophængte værker og en installation med en stol med personlige ejendele, en kuffert, sko og henslængt tøj, samt et ”skrive-tænke” hjørne. Alt er flygtigt indrettet, som når man er på ferie og prøver at føle sig hjemme.
Værkerne på udstillingen er kunstnerens billedlige refleksioner over digtet, og udtrykker forskellige situationer og stemninger fra enkelte strofer, inklusiv gentagelser. Jonna Pedersen har transformeret digtet visuelt, så værkerne indbyrdes kommunikerer med hinanden i rummet. Til sidst har hun plukket titlerne til værkerne i digtets strofer, og således opstår en sammenhæng mellem digtet og værkerne.
Barnet i digtet opfatter kunstneren som en dreng, eftersom Inger Christensen skrev digtet i 1979 under et ophold i Paris med sin søn. Et par værker omhandler specifikt drengen. Pedersen har også inddraget det franske islæt i flere af sine værker, bl.a. malet en original fransk mælkekande påført ordene ”Nous Deux” og hentet inspiration fra den franske mælk Marguerite.
Titlen Brev i april udtrykkes i flere værker, hvor der indgår breve, poststemplet i april måned. En påmindelse om, at et rejsebrev har betydning for vores forståelse af, hvem vi er.
Kunsthal Vejle har desuden inviteret Jonna Pedersen til at skabe et stedsspecifikt udendørsværk om Inger Christensen. Kunstneren er inspireret af en guidet tur på Inger Christensens digterrute i Vejle. Værket refererer til Inger Christensen digterrutens pkt. 3 ”Benene tænker af sig selv” ved Spinderihallerne, Spinderigade 11.
Jonna Pedersen:
”I min praksis bruger jeg sko som symboler på eksistens, og at stå ved den man er. Inger Christensen har med sin kunst i høj grad bidraget til vores fælles liv og eksistens, og stod ved den, hun var. Forfatteren kom fra provinsen, og jeg oplever hende som træsko kvinde, med benene solidt plantet på jorden, men med tanker i evig bevægelse og udsyn. Sko kan føre én videre og ud i verden, ligesom Inger Christensens kunst, der udviklede sig, hendes rejser ud i verden samt forfatterskabet, der er kendt på hele kloden.
Nietzsche brugte udtrykket “viljen til magt” om mennesker, der udvikler sig og søger ud over egne grænser. Inger Christensen brugte sproget på en særlig måde. Det var helt specifikt for hende. ”Det” som ord refererer til digtsamlingen af samme navn og netop ”det” hun kunne.
Inger Christensen som forfatter har jeg symboliseret ved Nuser ved sin skrivemaskine, her siddende ovenpå en stak af hendes udgivelser. Jeg anvender ofte tegneseriestriber i mine værker for at få humoren med. Inger Christensen havde selv en uhøjtidelig og skæv humor. Værket indeholder også referencer til digtet ”De otte morgener” fra digtsamlingen DET 1969, hvorfra jeg i taleboblen har jeg valgt sætningen ”Hvad du gav mine tanker er fraværets nærvær” kombineret med ”en tilstand der venter”. Ved at kombinere de to sætninger, opstår en ny betydning af ordene, der kan opfattes som et statement om, hvad Inger Christensen gav os.”
Maleriet ”det”, akryl på træplade, 188 x 122 cm er opsat på muren ved Spinderihallernes hovedindgang.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
