Bobby Mandrup: Solo
24 jun 202124 jul 2021

Sidste chance
Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! Uge 26.
Fotograf Bobby Mandrup debuterer med en udstilling i eget navn og en generøs ambition om at introducere sig som både kunstner og menneske. En række dybt personlige fotografier giver et kig til et følelsesfuldt virke drevet af en indre nødvendighed.

Mandrups værker er intime og analoge fotografier som underlægges minimal eller slet ingen digital editering – kendetegnet ved en kærlighed til alt det, der klistrer til det menneskelige. Til den sjældent værdsatte skønhed som findes i hud der folder. Relaterbar og selvoplevet skønhed. Et foto føles rigtigt, når det afspejler noget genkendeligt – en fysisk fremtoning eller en indre tilstand. Derfor efterarbejder han heller ikke sine fotos. Behovet for at ændre eller føje til virkeligheden foregår intuitivt og live med hvad der er til rådighed i øjeblikket. Hvad end der skal ske i billedet, må ske på lokationen. Et selvpålagt kunstnerisk benspænd.

Den eneste efterfølgende iscenesættelse foregår i sorteringsarbejdet og beskæringen. Og sorteringen af værker til udstillingen har været som at bladre i en dagbog. For alle dem, han fryser i tid, udgår – på hver deres måde – en brik af Bobby Mandrup. Der er ingen på  settet, som ikke er en del af selve fotografiet, og beskueren trækkes med ind i det rasende intime rum.

Kilde: Galleri Sandberg

Galleri Sandberg

Vestergade 102, 5000 Odense C

Tirs efter aftale
Ons-fre 11-17
Lør 11-15

Kontakt

70707457

Bobby Mandrup: Solo
24 jun 202124 jul 2021

Del

'Bobby Mandrup: Solo'

Facebook