Birgitte Christens: Wabi-Sabi
4 nov 201726 nov 2017

Birgitte Christens skaber obskure objekter mellem det abstrakte og figurative med en imponerende teknisk udførelse. Udstillingen viser en blanding af nye og gamle værker under titlen Wabi-Sabi. En japansk æstetik, der kredser om det ikke-perfekte.

Wabi-Sabi
Et længere arbejdsophold i Japan har givet Birgitte Christens inspiration og viden om nye teknikker. Særligt den japanske filosofi ”wabi-sabi” om accept af det ikke-perfekte og en værdsættelse det ukontrollerbare i processen, har spillet en afgørende faktor i bearbejdningen af det færdige værk. I Japan har Birgitte Christens arbejdet med den japanske brændingsteknik anagama i ovne, der brændes med træ på en blivende top temperatur af 1280-1300 grader over 3-4 døgn. Asken fra træet smelter og lægger sig som glasur på keramikken. Her er det netop kendetegnende at udfaldet i brændingsprocessen ikke er til at styre, og de færdige værker bliver resultatet af en kunstnerisk vision kombineret med en ukontrollerbar proces.

Pressefoto

Kroppen
Birgitte Christens egen krop bliver en del af værket gennem selve udførelsesprocessen, hvor hun afstøber dele af kroppen. Det var en teknisk udfordring at undersøge, hvor stor en organisk og kompleks støbeform, hun kunne lave med egen kraft. De figurative objekter giver (foruroligende) associationer til afrevne kropsdele, forgængelighed og menneskelighed. Birgitte Christens har tidligere arbejdet med kroppen i andre arbejdsteknikker og nogle af disse værker vil også kunne opleves på udstillingen. Eksempelvis Blå Ben udstillet på Charlottenborg som en del af Forårsudstillingen 2016.

Det udefinerbare
I sine nyeste værker har Birgitte Christens arbejdet videre med det uhyggelige og udefinerbare i kontrasten mellem det figurative og abstrakte med konkrete citater fra japansk kultur som kimonobælter, farver og naturmotiver. Store skulpturer modelleres op med forskellige japanske lerarter og indkøbte glasurer. Her bygges bro mellem traditioner, kulturer i både teknik og udtryk.

 

Kilde: Officinet – Danske Kunsthåndværkere & Designere

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Indtil 16 mar: Tirs-søn 12-18
Fra 17 mar: Tirs-fre 12-16, lør-søn skiftende åbningstider

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

Birgitte Christens: Wabi-Sabi
4 nov 201726 nov 2017

Del

'Birgitte Christens: Wabi-Sabi'

Facebook