Billeder af en Dronning
13 jan 202421 apr 2024

Dronning Margrethe II udført af Andy Warhol, 1986

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Frederiksborg markerer tronskiftet med en udstilling af museets portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Se Andy Warhols ikoniske glimmerudsmykkede silketrykportræt af Majestæten, officielle portrætter som Rigmor Mydtskovs fotografiske portræt fra 1972 samt en lang
række fotografier, malerier og tegninger udført mellem 1940 og 2022. I galla på Fredensborg, i gråvejr på stranden. Indadvendt drømmende og kreativt skabende. Den unge tronfølger og prinsessen Margrethe. Majestæten i forskellige livsstadier og situationer.

Ud over særophængningen kan man i Riddersalen på Frederiksborg opleve to store malede portrætter af Dronningen, heriblandt Niels Strøbeks majestætiske generationsportræt Tre Slægtled, hvor Dronning Margrethe er portrætteret sammen med sin ældste søn og sønnesøn: Danmarks nye Konge og Kronprins.

”I Det Nationale Portrætgalleri på Frederiksborg hænger portrætter af alle Danmarkshistoriens konger og dronninger. Få er så mangfoldigt og rigt portrætteret som vores længst siddende regent, Dronning Margrethe 2.,”siger direktør på Frederiksborg, Ulla Tofte. ”Særophængningen Billeder af en Dronning består af over 40 billeder på hele Danmarks Dronning Margrethe. En majestæt som gennem sin livsgerning har været et samlingspunkt og synonym for vores land.”

I museets afdeling for moderne kunst samles desuden malede portrætter af det nye Kongepar, Kong Frederik 10. og Dronning Mary, udført af henholdsvis Kasper Eistrup og Jesús Herrera Martínez, samt to fotografiske portrætter skabt af Marco Grob.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Frederiksborg - Nationalhistorisk Museum

Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

Hverdage: 10 - 15
Weekender: 10 - 17

Kontakt

+45 48260439

Billeder af en Dronning
13 jan 202421 apr 2024

Del

'Billeder af en Dronning'

Facebook