Beriget & Beruset. Forsvundne skatte fra Romerriget
14 mar 20182 sep 2018

Den enestående romerske sølvskat fra Berthouville i Frankrig er kun tidligere vist i USA og Frankrig. Nu kommer den helt exceptionelt til Danmark.

Det er det tredje århundrede efter vores tidsregning, og Romerriget strækker sig ud over store dele af Europa. Romerne udbreder, på godt og ondt, deres kultur til de besatte områder. Det inkluderer også en dekadent forkærlighed for fest og overflod.

Centaur Cup. Foto: Tahnee Cracchiola

Fra 14. marts 2018 har man på Glyptoteket mulighed for at forestille sig noget af den fest og overflod i udstillingen Beriget og Beruset. Forsvundne skatte fra Romerriget. Her vises skatten fra Berthouville sammen med en række andre luksusgenstande fra Romerriget.

Som en del af udstillingen har podcast-magasinet Third Ear levendegjort dele af det romerske værk Satyricon – en af de klassiske kilder – der fortæller, hvordan en dekadent middag i romerriget kunne foregå. Mens man bevæger sig rundt mellem de antikke bægre, kander og fade, tager lydsporet således gæsterne med 2.000 år tilbage i tiden og med til fest hos den nyrige Trimalchio, der byder på alt, hvad man kan ønske sig af dekadence og romersk vildskab. Den danske version af lydsporet er indtalt af Thure Lindhardt.

Kilde: Glyptoteket

Glyptoteket

Dantes Plads 7
1556 København V

Tir-søn 11-18, tor 11-22

Entré til udstillinger
Gratis entré om tirsdagen, ekskl. tidsbegrænsede udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 33418141

Beriget & Beruset. Forsvundne skatte fra Romerriget
14 mar 20182 sep 2018

Del

'Beriget & Beruset. Forsvundne skatte fra Romerriget'

Facebook