Astrid Marie Christiansen: Moments of Joy hidden in Plain Sight
24 sep 202130 okt 2021

Astrid Marie Christiansen: Frequency Illusion, 2021.

Astrid Marie Christiansen udstiller for første gang solo i Galleri Lene Bilgrav. På udstillingen viser hun en række helt nye værker, der viser glæde ved den konkrete form, de stærke farver og legende kompositioner.

Christiansen tager udgangspunkt i alt fra brostensbelagte torvepladser til olietønder eller færger, hvor detaljer sætter sig fast og bliver begyndelsen til nye værker. Hun gør sine fund blandt ting, der har været her hele tiden, men som er lette at overse. Arbejdet kræver opmærksomhed, og bearbejdningen af de små, værdifulde opsamlinger fra sine omgivelser og hukommelse til de endelige værker tager hende fra en uge til en måned at udføre.

Værkernes medfødte patina vidner om motivernes status; de har været til længe, før de blev (gen-)opdaget. Christiansen peger på, at de fleste forekomster i vores samfund har et ophav, hvor en formgiver har brugt tid på tanker om funktion og æstetik til en given bygning, et fortov, et cykelstativ eller en skibsræling, mens de færreste bliver privilegeret med en eksklusiv opmærksomhed fra deres brugere. Den anvendte tid og omtanke forstår Christiansen som en omsorg, man med fordel kan lægge mærke til. Verden bliver venlig af det.

Tekst: Asta Bromark Kokkenborg

Kilde: Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C

Ons-fre 12-17
Lør 11 – 15 og efter aftale

Kontakt

+45 2013 8004

Astrid Marie Christiansen: Moments of Joy hidden in Plain Sight
24 sep 202130 okt 2021

Del

'Astrid Marie Christiansen: Moments of Joy hidden in Plain Sight'

Facebook