De anstændige damer fra gade 58 – for vores børns skyld
17 sep 201611 dec 2016

Luderen som model og menneske
Et lille udstillingsprojekt løfter sig et skridt videre end kunsthistoriens traditionelle brug af prostituerede som modeller for kunstneres værker. En antropolog og to billedkunstnere, alle med udgangspunkt i Mérida i Mexico, nuancerer sexarbejdernes situation til mere end blot at være et objekt og søger at trække kvindernes stemmer frem. Resultatet kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad fra den 17. september 2016.

TEMAET
Udstillingen tager afsæt i det liv en gruppe mexicanske kvinder fra en bestemt gade i Mérida, Mexico, lever. Deres arbejde har til formål at skabe økonomisk grundlag for deres børns liv. Den danske antropolog Christian Heilskov Rasmussen har foranlediget projektet, der har til sigte at nå et skridt videre end til den traditionelle stigmatisering, der følger prostituerede. Nogle siger, at sexarbejdere ‘sælger sig selv’. Nej, vi gør ikke! Vi sælger en service, som nogle mænd betaler for. For at give mad og tøj til vores børn, svarer disse kvinder. Da de har ringe uddannelse, og oftest er enlige mødre, har de fundet, at sex-vejen var den bedste løsning på deres økonomiske problemer. Christian Heilskov Rasmussen fortæller: ”Projektet er spejl af en hård social eksistens. Det viser en gruppe kvinder, der tjener til dagen og vejen som prostituerede, eller putas, som de kaldes i Mexico – i Danmark luder. Portrætterne og kvindernes egne ord er hentet fra en gade i byen Mérida. Ingen er mindreårige eller handlede.”

Broderi af Elena Martínez-Bolio
Broderi af Elena Martínez-Bolio

PROCESSEN
Antropolog Christian Heilskov Rasmussen interviewede 22 prostituerede og optog et fotografi af hver dem for at samle materiale til det samlede portræt. Hver kvinde fik forklaret, hvad sigtet med projektet var. Ud fra fotografierne tegnede og broderede to anerkendte mexicanske kunstnere deres fortolkninger. Billedkunstner Gabriel Ramírez tegnede ”portrætter” af kvinderne i en for ham karakteristisk sort tuschstreg, og tekstilkunstnerne Elena Martínez-Bolio broderede kvinderne. De to kunstneres værker er dog ikke traditionelle portrætter, men fortolkninger, der lægger mere vægt på at skildre situationen og personligheder end på traditionel fysiognomisk lighed.

FØRSTE PRÆSENTATION I DANMARK
Han har selv boet og arbejdet de seneste 40 år i Mexico og lavet alle former for ’traditionelt’ antropologisk arbejde. Det nuværende projekt er blevet til gennem et par år.  Det er første gang, at udstillingen præsenteres i Danmark. Den har tidligere har været vist på kunstmuseet MACAY i Mérida i 2012, på tekstilmuseet i Oaxaca i 2013 og i 2014 på det katolske universitetsmuseum i León, alle i Mexico.

I Danmark debatteres det løbende om prostitution skal ulovliggøres, om prostituerede er ofre eller ikke, med videre. Udstillingen tilføjer en beskeden, men nuancerende stemme i debatten.

Udstillingen åbnes lørdag den 17. september kl. 11 af antropolog Christian Heilskov Rasmussen. Kunstner og brodøse Elena Martínez-Bolio vil være til stede. Samme dag kl. 13 er der arrangeret debat om prostitution med deltagelse af bl.a. Susanne Møller.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Maj - september:
Tir-søn 10-17

Oktober - april:
Tir-fre 11-16
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

De anstændige damer fra gade 58 – for vores børns skyld
17 sep 201611 dec 2016

Del

'De anstændige damer fra gade 58 – for vores børns skyld'

Facebook