Anna og Michael. Sammen og hver for sig.
20 sep 20237 jan 2024

Anna og Michael Ancher, Dagens arbejde bedømmes, 1883. Statens Museum for Kunst, deponeret på Skagens Kunstmuseer.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I rækken af udstillinger om kunstnerhjem sætter Ordrupgaard i efteråret 2023 fokus på et af de mest berømte og elskede danske kunstnerpar: Anna og Michael Ancher. Det er første gang, at en udstilling omhandler begge kunstnere og det parløb, der fandt sted i det fælles hjem i Skagen. Udstillingen sætter den kunstneriske dialog under luppen og belyser ligheder og forskelle de to kunstnere imellem.
Indfaldsvinklen bliver maleriet Dagens arbejde bedømmes fra 1883, som kunstnerægteparret udførte i fællesskab. I billedet iscenesætter de sig selv som de ligeværdige udøvende kunstnere, de også var i virkeligheden. Fra deres fælles hjem – først i Havehuset bag Brøndums Hotel og siden på Markvej 2 – udgik nemlig et harmonisk og respektfuldt kunstnerisk partnerskab, der var et særsyn i en tid, hvor kvinder typisk måtte opgive deres karriere, så snart ægteskabet indtraf.

Det var søgen efter et nyt kunstnerisk terræn, der i 1874 bragte Michael Ancher (1849-1927) til Skagen, hvor han mødte den lokale og kunstnerisk begavede Anna Brøndum (1859-1935). Med udgangspunkt i motiverne i Skagen samt de fælles rejser til især Paris, hvor de blev eksponeret for de nyeste kunstretninger, skulle de begge blive vigtige repræsentanter for det moderne gennembrud i Danmark. Under indflydelse af realismen blev Michael således en markant fornyer af den monumentale danske figurkunst med malerier af blandt andet heroiske fiskere i redningsaktion, mens Anna i sine bedste værker dristigt bevægede sig væk fra virkeligheden for at lade lyset og farven styre, hvorfor hun i stigende grad betragtes som en pionerskikkelse i det 20. århundredes modernisme.

Udstillingen kurateres af overinspektør Dorthe Vangsgaard Nielsen i samarbejde med museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark. Den ledsages af et katalog med artikler af udstillingens kunstfaglige konsulent, seniorforsker mag.art. Elisabeth Fabritius, kunsthistoriker og kunstkritiker Peter Michael Hornung og ph.d.-stipendiat og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer Andreas Bjerre.

Kilde: Ordrupgaard.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Ordrupgaard

Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund

Tirs-søn 11-17
Ons 11-19

Finn Juhls hus:
Lør-søn 11-17

Parken
Alle dage 8-18

Entré
Voksen kr.: 130
Studerende/unge under 26: kr. 95
Børn under 18 år Gratis

Kontakt

+45 39641183

Anna og Michael. Sammen og hver for sig.
20 sep 20237 jan 2024

Del

'Anna og Michael. Sammen og hver for sig.'

Facebook