Amalie Smith: Michanikos
27 aug 201627 nov 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 34
Udstillingen Michanikos af Amalie Smith tager udgangspunkt i en græsk folkedans, svampedykkerdansen, som er udviklet over den dykkersyge krops mekaniske bevægelser – og i fortællingen om en græsk svampedykker, der under et dyk i år 1900 opdager en bunke lig på havbunden, som ved nærmere eftersyn viser sig at være en last af antikke skulpturer fra lasten på et romersk skib, der sank for over 2000 år siden.

Amalie Smith: Michanikos.
Amalie Smith: Michanikos.

Amalie Smith har arbejdet sammen med danseren Sophia Mage om at genfortolke svampedykkerdansen og med 3D-animatoren Halfdan Mouritzen om at digitalisere bevægelserne ved hjælp af et motion capture suit, animere et digitalt havbundslandskab og overføre bevægelserne til en animeret dykker på havbunden.

Videoinstallationen Michanikos blev i 2015 præsenteret på udstillingen EXTRACT på Kunstforeningen Gl. Strand i København. Til soloudstillingen på Viborg Kunsthal har Amalie Smith videreudviklet værkets fysiske dimension og fokuserer her på sammenstillingen mellem det det analoge og det digitale i de synkrone videoprojektioner, den 3D-scannede, robotfræsede og siden gipsafstøbte havbundsskulptur Boy som stammer fra nævnte skibsvrags last, og i den digitale xyz-akse 3D manifesteret i RGB-farvede neonrør.

Svampedykkerdansen kan ses som et kropsligt vidnesbyrd om effekterne af den industrielle revolution af svampedykkererhvervet i slutningen af 1800-tallet, og udstillingen rejser spørgsmål, om man med vor tids digitale revolution kan tale om en form for dykkersyge ved det digitale?

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Amalie Smith: Michanikos
27 aug 201627 nov 2016

Del

'Amalie Smith: Michanikos'

Facebook