Aarhus Kunstakademi – 10 afgangselever 2016
14 jan 20174 mar 2017

Anne Vemming arbejder med tekstilcollager på væg samt objekter hængende i rummet.

For at finde ind til værkets udtryk, er det vigtigt for Anne, at bruge sine sanser og intuition i måden at arbejde på.

”Igennem forskelligt materiale får jeg associationer til det fine og det grove.

Måden jeg bearbejder materialet, ved gentagelser og lag på lag, giver nogle bevidste og ubevidste sammenstød, som opfylder nogle af mine tanker om sanselige værker.”

Værk af Annemette Hvid

Annemette Hvid Hansens værk hedder TID SOM OBJEKT. Værket er en undersøgelse af akryl garn, som er blevet til en »heste-tømme«

”Flere meter garn har udviklet sig til en undersøgelse af hvordan, jeg ændrer den oprindelige form. Jeg har prøvet med forskellige redskaber og garntyper for at se, hvordan det kommer til at virke. Kan det være et objekt i sig selv, for da at være et samlet værk? Og kan jeg få tiden til at virke som et objekt?”

Annette Zieraus projektet tager udgangspunkt i træet som materiale og motiv. Annette bruger forskellige typer af træplader, eks. finer og masonit. Nogle af træpladerne er brækkede og fremstår med ujævne brudflader andre savede ud i mindre irregulære formater eller rektangler.

”Jeg forsøger via forskellige maleriske indgreb, at afvriste træet dets primære billede udsagn.  Bemalingen er delvis transparent, således at træets årer og struktur forbliver synlig.”

Birthe Johansen
”Min opvækst i det vestjyske er en personlig motivation for projektet.

Jeg er vokset op med, at der altid har hængt døde dyr og indpakkede legemsdele i mit barndomshjem, da både min far og bror var jægere.

Der hang trofæer på væggene, og der blev hverken brugt store ord eller armbevægelser.”

Jeannie Haugegaard
”For mig er koncept tæt forbundet med tanken, ideen, det tænkte – og æstetikken med det skønne, sanselige og kroppen.

Krop og intellekt.

Krop og ånd.

Jeg oplever, at samtidskunsten i sin berøringsangst overfor æstetik har givet den lavstatus, hvorimod det tænkte og konceptuelle har fået en udpræget højstatus.

Jeg er provokeret af dette hierarki!” 

Karen Thomassen er, som keramiker, optaget af naturen. Dels som hun oplever den i dens skønhed og i dens vildskab, og dels som hun oplever menneskets relation til naturen.

”Vi er en del af den, men samtidig udnytter vi den, ændrer den og bruger den som underholdning.”

Krestine Harboe
Med inspiration fra Vølvens spådom med fokus på Yggdrasil, livets træ, samt livets forgængelighed har Krestine skabt værker “Slam nærer”. I de aktuelle værker spiller vølvens virke en væsentlig rolle – nemlig det faktum, at hun udøvede sejd (trolddom) og derigennem trådte ind i en anden dimension efter viden og budskaber. Her er arbejdet med en abstrakt kunstform i keramisk materiale, nærmere porcelæn og stentøjsler.

Lars Rune Hvidberg
De fleste kender Papmaché fra folkeskolen, hvor man lavede sparegrise. Papmachéen blev gemt under lag af maling og andet pynt. I dette værk står det nøgent så avisernes tilfældige skrift og billeder giver det æstetiske udtryk. Formen er holdt enkel så det hjælper til at lede fantasien og drage en ind. Værket henviser også til processen i atelieret, hvor ellers normale hverdagsting bliver til kunst.

Ellen Susanne Baldus henter inspiration i naturen, i byen og i forfaldet. Hun er optaget af det antroposæne og ideen om at jorden er en moderne ruin. Motiverne transformeres til et poetisk udtryk, der bevæger sig i grænselandet mellem det bevidste og det ubevidste. Et foruroligende sted, hvor dæmoner lurer, hvor noget er skjult, andet anes.

”Jeg overfører mine motiver til træplader og graver udtrykket frem med mine skærejern. En langsom, meditativ og indadvendt proces.”

Tina Fenger
Værkerne repræsenterer en serie af hoveder og er skabt ud fra en optagethed af stemninger og erindringer.

”I mine gemte fotografier har jeg fundet personer, som har haft en stor betydning i mit liv. Disse foto er brugt som udgangspunkt for opbygning af mine malerier.

Igennem bearbejdningen af forskellige materialer, er der undervejs udsprunget bevidste og ubevidste abstrakte elementer og identiteten af personerne opløser sig i en farvetåge.”

Exlibrisafdelingen viser værker af den russiske kunstner Leonid Stroganov samt et udvalg af Beate & Peter Labuhns exlibrissamling.

Kilde: Frederikshavn Kunstmuseum

Frederikshavn Kunstmuseum

Parallelvej 14
9900 Frederikshavn

Tir-lør 10-16

Entré til udstillinger
Under 16 år og studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 98459080

Aarhus Kunstakademi – 10 afgangselever 2016
14 jan 20174 mar 2017

Del

'Aarhus Kunstakademi – 10 afgangselever 2016'

Facebook