A LOVE STORY – Pernille Strange og Kari Mølstad
3 nov 201825 nov 2018

Smykkedesigner Pernille Strange og den norske glaskunstner Kari Mølstad fortolker i dette samarbejde den universelle historie om kærlighed. Via deres forskellige materialer illustrerer de det sammensurium af følelser, man oplever når forelskelsen og kærligheden rammer og udvikler sig.  Netop oplevelsen er et helt afgørende omdrejningspunkt i denne udstilling. Beskueren inviteres med på eventyr og opfordres til at interagere. Til at lade sig involvere, engagere og til at være nysgerrig. At røre og sanse værkerne og være en del af rejsen.

Værk af Pernille Strange

“Vi har tænkt meget over, hvordan vi kan gøre udstillingen tilgængelig, til allemandseje. Vi vil væk fra den måde at se kunst og udstillinger på, som handler om skærmede objekter på hvide podier, der IKKE må berøres, men skal betragtes med andagt og respekt på behørig afstand. Men hvordan gør man det festligt, folkeligt og fornøjeligt uden at blive banal og miste fokus på sit materiale og sit håndværk? Det er hovedårsagen til at vi valgte kærlighedsrejsen som tema. Alle mennesker på planeten kan relatere til det. Historien er universel”. Således udtaler de to udstillere sig om projektet, som har rødder tilbage til en fælles baggrund med glas og studietiden på Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

Begge har gennem deres virke fordybet sig i temaer som kontraster, overflade, form, skala, rytme og forløb.

Kilde: Officinet – Danske Kunsthåndværkere & Designere

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Indtil 16 mar: Tirs-søn 12-18
Fra 17 mar: Tirs-fre 12-16, lør-søn skiftende åbningstider

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

A LOVE STORY – Pernille Strange og Kari Mølstad
3 nov 201825 nov 2018

Del

'A LOVE STORY - Pernille Strange og Kari Mølstad'

Facebook