Natasha Kissell: Swimming Pool
21 maj 202211 jun 2022

Natasha Kissell. Pressefoto.

Swimming Pool består af en serie malerier, som leger med forestillingen om et liv i luksus og evig sommer. Kissell tilbragte de første otte år af sit liv i Sydafrika, hvor hun, ligesom Hockney i LA, opdagede at svømmepølen ikke kun var forbeholdt de ultrarige, men blev brugt i alle sociale lag. Men hvor Hockney mest interesserede sig for de smukke, unge mænd, der slængede sig langs poolens kanter, er Natasha Kissells malerier nærmest demonstrativt affolkede. For Kissells egen barndom under den bagende sol var præget af et udtalt fravær af voksent selskab, og hun og hendes bror var i høj grad overladt til sig selv, mens begge forældre arbejdede. Det er derfor også en sælsom kombination af nostalgi og melankoli, som Kissell udfolder i sine malerier; en emotionel hyldest til et fjernt og ensomt barndomsland, en utopi, som måske kun findes i erindringen.

Kissells malerier indskriver sig på sin vis også i en impressionistisk tradition, hvor man ønskede at skildre de fritidsaktiviteter – at gå i parken, slikke solskin, tage på skovtur eller tage et hvil langs Seinens bredder – som med den industrielle revolution og modernitetens frembrud pludselig blev hvermandseje. På samme måde fremmaner Kissell en verden, hvor fritid og hverdagsflugt er en del af det at leve i et samfund; en ret og et ideal, som det er legitimt at efterstræbe. Værkerne i ”Swimming Pool” formidler altså på én og samme tid en sælsom, nostalgisk veneration og et idealistisk ønske for fremtiden: Et utopisk rum, som mennesket kan træde ind i. Eller erindre med ømhed.

Kilde: Hans Alf Gallery

Hans Alf Gallery

Holbergsgade 8
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

tirs-fre: 12-18
lør: 12-15 og efter aftale.

Gratis entré

Kontakt

+45 25 75 10 57

Natasha Kissell: Swimming Pool
21 maj 202211 jun 2022

Del

'Natasha Kissell: Swimming Pool'

Facebook