10 % af Rundetaarn
11 jun 202017 jun 2020

I de seneste 10 % af Rundetaarns historie har tårnet udviklet sig til at blive en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner med åbninger af rum, aktiviteter og historier. Rundetaarn viser en udstilling om 38 år i tårnet, i anledning af at direktør Jesper Vang Hansen går på pension.

Farvel til manden, der boede i Rundetaarn

Pressefoto.

I en tid, som i forvejen er præget af forandring, sker der ændringer i Rundetaarns ledelse. Direktør gennem 38 år Jesper Vang Hansen går på pension fredag den 19. juni 2020 efter at have været ansat i ikke mindre end 10 % af tårnets 378 år lange historie.

Jesper Vang Hansen blev ansat i Rundetaarn i 1982. Siden dengang er Rundetaarn blevet en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner og et levende kulturcentrum. Bibliotekssalen er åbnet som udstillingssted og koncertrum, Observatoriet er genåbnet som folkeobservatorium, et væld af kulturevents for børn og voksne finder sted året rundt, og tårnets finurlige historier og gemte rum er blevet gjort tilgængelige for offentligheden.

Tårnet rundt på syv dage I anledning af Jesper Vang Hansens pensionering fortæller Rundetaarn om de seneste 38 års udvikling i tårnet på en udstilling i Bibliotekssalen. Udstillingen, der er skabt af tårnets egne ansatte, er opbygget med form som den velkendte Sneglegang og viser nedslag i de omkring 275 udstillinger, som siden 1987 er blevet vist i Bibliotekssalen.

Udstillingen fortæller også om blandt andet koncerter og events, genåbningen af Europas ældste fungerende observatorium på toppen af Rundetaarn og den lejlighed øverst i tårnet, hvor Jesper Vang Hansen og hans familie boede i 25 år.

Udstillingen ”10 % af Rundetaarn” vises i syv dage. Herefter gør vi plads til årets sommerudstilling, ”Ørsted på ny – skønheden i naturen”.

Rundetaarn

Købmagergade 52A
1150 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Marts: alle dage 10-18, tirs & ons 10-21
April: alle dage 10-20

Entré til Rundetaarn inkluderer besøg i udstillingen

Kontakt

+45 33 73 03 73

10 % af Rundetaarn
11 jun 202017 jun 2020

Del

'10 % af Rundetaarn'

Facebook