Christina Hamre: Flow Life
7 mar 20202 maj 2020

Christina Hamre Lene Bilgrav Flow Life
Christina Hamre: Guldregn, 2020.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 10

Udstillingen Flow Life er Christina Hamres første soloudstilling på Galleri Lene Bilgrav. På udstillingen viser Christina Hamre en række nye værker, der kredser om temaer som livet, døden og grænsefeltet mellem naturen og kunsten.

”Those who flow as life flows, know they need no other force.” Citat Lao Tzu.

På udstillingen Flow Life viser Christina Hamre en række værker, der kredser om naturen og dens konstante udvikling og evne til at regenerere. Livet flyder, som citatet siger, og det er dette flow, som Christina Hamre har forsøgt at indfange i sine værker. Christina Hamre er interesseret i grænsefeltet mellem kunst og natur og det, der er naturens uendelige naturlighed. Værkerne på udstillingen kan ses som undersøgelser af naturens dynamikker.

Både natur og kunst har en enorm påvirkning på verden, men for Christina Hamre står naturen i stor kontrast til kunsten, som for hende er præget af hurtige strømninger. Disse strømninger bliver nemt til mønstre og dermed til en form for fastholdelse. Derved kan kunsten nemt gå i stå og blive til et ekko af det gamle. Christina Hamre formulerer det selv som ”en sofistikeret karaoke, som jeg selv synger med på.” Overfor kunsten står naturen med dens evne til konstant at række frem mod noget nyt, og den rummer derfor en åbenhed, en dynamik og noget ubegrænset, som Christina Hamre er stærkt inspireret af. Da kunst som natur har en enorm påvirkning på verden, går hun med sine værker i dybden med og undersøger naturens dynamikker i grænsefeltet mellem kunst og natur.

Christina Hamre har altid arbejdet med temaer som liv og død, identitet, det velkendte og det fremmede og med de energier, der er derimellem. Hun ser sin kunst som en åbning ind i og en overskridelse fra det kendte til det ukendte, søgende efter ny mening og forståelse. På den måde forsøger hun at gøre det umiddelbart uhåndgribelige synligt. Kunstnerisk er Christina Hamre konstant i bevægelse og afsøger nye muligheder. Hvor hun tidligere udtrykte sig gennem et figurativt og surrealistisk formsprog, der kredsede om det groteske og
mørke, så viser hun med de nye værker et udtryk, hvor det figurative er på vej til at blive opløst og nærmer sig et abstrakt formsprog.

Kilde: Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C

Ons-fre 12-17
Lør 12 – 15 og efter aftale

Kontakt

+45 2013 8004

Christina Hamre: Flow Life
7 mar 20202 maj 2020

Del

'Christina Hamre: Flow Life'

Facebook