Jorns grafik

19 jan 20192 mar 2019

Hvis Edvard Munch udelukkende havde været grafiker og kun udført den lange række af raderinger, litografier og træsnit som vi er blevet beriget med så ville han stadig i dag fremstå som en verdenskunstner af format. Det samme kan siges om Asger Jorn. Dette sagt for at understrege hvilken betydning den grafiske kunst har spillet i disse to kunstneres livsværk. Fornylig fandt man en række tryk frem af Asger Jorn fra hans tidligste tid som billedkunstner. Det fortæller os at grafikkens muligheder for at udtrykke sig i billeder hos Jorn spillede en rolle lige fra begyndelsen af hans liv.

At trykke grafik kræver dels værktøj og kunnen. Man skal kunne ridse i metalplader, tegne på litografiske sten, ætse med syrer, skære i træstokke eller plader og så indfarve disse trykforlæg og tage tryk af dem med diverse maskiner. Det kunne Jorn som det ses på udstillingen, men han fandt også folk som var professionelle trykkere, som havde et livs erfaring med at kunne sætte sig ind i kunstnerens intentioner, som i en komponists partitur, og omforme disse drømme og ideer til færdige værker. Derfor er en lang række værksteder knyttet til Jorns grafiske værker. Jens Christian Sørensen & Co., København, Peter Bramsen, Paris, Georges Visat, Paris og Erker-Presse, St. Gallen, for at nævne nogle. Jorn blev venner med disse trykkerier og deres mandskab og forstod med enestående intuition for grafikkens særpræg at udnytte de forskellige steders egenart og dygtighed. På denne udstilling fremgår det tydeligt at disse grafikkens orkesterledere i samarbejdet med Jorn kom frem til forskellige resultater i udtrykket så man f.eks. kan se om et litografi er trykt i Paris hos Peter Bramsen eller hos Erker-Presse i St. Gallen.

Jorn udførte grafiske mapper dvs. han havde en overordnet idé om en serie grafiske arbejder og samlede dem som en digter sine vers til en digtsamling eller en forfatter korte historier til en novellesamling. Det kunne være 6-10 eller 12 arbejder som i deres sammenhængende tråde udgjorde en cyklus. På udstillingen vises sådanne eksempler som f.eks. Ars-mappen, Il Ridotto, Jubilæumsserien, Von Kopf Bis Fuss og Die Geschichte vom Teuren Brot. Karakteristisk var at hver mappe med enten litografier, træsnit og raderinger aldrig blev blandet sammen i teknikkerne. Litografimappen var lithos osv.

En kunstner prøver sig frem også i grafikkens udtryk og på den måde opstår prøvetryk, stadietryk eller påmalede tryk for i disse forsøg at finde det ønskede udtryk. Der er sjældne tryk ofte i ét eller få eksemplarer og på denne udstilling vises fra litho serien Von Kopf bis Fuss trykt hos Erker-Presse i St. Gallen en række uhyre sjældne tryk på vej frem til et endeligt litografi. Det er unikke arbejder af en stor sensibel frihed som Jorn nåede frem til i sin seneste periode. Galleriet har gemt på disse skatte som nu vises frem.

Jorn vidste at et grafisk tryk ikke skulle overfyldes med trykgange og for mange farver. En konversation med sig selv og omverdenen skal ikke være en snakken løs i munden på hinanden. Maleriet kan skjule den støj uden indhold med overmalinger, det er sværere i de grafiske udtryk. Derfor kræver det en stor koncentration og præcision som klædte Jorn fremragende i hans ellers eksplosive skabertrang.

Kilde: Galerie Moderne Silkeborg