Kosmologym
20 jan 201811 feb 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 3
Den Frie Udstillingsbygning omdannes til et eksperimenterende etisk træningscenter, når de to kunstnerkollektiver FUKK (Forenede Uafhængige Københavnske Kunstnere) og Camp Little Hope (US/UK) gør deres entré og i tre uger guider publikum gennem umiddelbart velkendte spil og træningsøvelser, dog med helt andre spilleregler, hvor etik og eksistentielle anliggender er på dagsordenen.

OM KOSMOLOGYM
Kosmologym testes en samling af spil og øvelser, som udfordrer deltagerne til at konkurrere mod og samarbejde med andre (f.eks. mennesker, dyr, planter, mineraler). På den måde opfordres man til at gentænke sit verdensbillede og sine interaktioner med andre. Kosmologym vil i samarbejde med deltagerne skitsere alternative etikker ved at lege med usædvanlige kombinationer, rammer og regler for, hvordan vi interagerer med hinanden og verden. Fælles for FUKK og Camp Little Hope er, at de er optagede af nye systemer og måder at være i verden på. Med udstillingsprojektet Kosmologym, udarbejdet specielt til Den Frie Udstillingsbygning, udforsker de alternative metoder til at udvide og udvikle menneskets forhold til etik, tid og hinanden.

OM FUKK & CAMP LITTLE HOPE
FUKK er en selvorganiseret kunstskole, der blev dannet i 2011 ud fra et ønske om at skabe et selvstændigt alternativ til etablerede kunstinstitutioner og akademier.

Pressefoto

Camp Little Hope’s interaktive, legebaserede praksis skaber globale perspektiver på lokale problemer. Med en baggrund inden for både billedkunst, uddannelse, design, antropologi og samfundsmæssigt engagement opstiller de nye verdener gennem kuratoriske indgreb  og værker i det offentlige rum.

DEN FRIES ÅRLIGE OPEN CALL
Invitationen til FUKK og Camp Little Hope bygger på et ønske fra Den Frie Udstillingsbygning om at give plads til nye kunstneriske grupperinger. Gennem et open call opfordrer Den Frie kunstneriske grupperinger til at indsende udstillingsforslag med fokus på projekter, der eksperimenterer med formatet og går i dialog med udstillingsbygningens særlige tradition. Vi har på denne baggrund valgt FUKK og Camp Little Hope, som et nuanceret og nutidigt bud på, hvordan en kollektiv udstilling kan tage sig ud i dag.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 12-18
Tors 12-21

Voksne: 70 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Pensionister: 50 Kr.
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Kosmologym
20 jan 201811 feb 2018

Del

'Kosmologym'

Facebook