Mød Statens Museum For Kunst

← Tilbage til indlægget: Folkemødets kulturpolitiske dagsorden

SMK Fridays på Folkemødet
SMK Fridays blander kunst i din fredag og er denne gang taget til Bornholm sammen med The Lake Radio og kunstnerne Claus Haxholm og Ragnhild May. De byder på æterbåren kunst, performances, talks og musik.
→ 17 jun kl 20-01 | BL’s Dome – Cirkuspladsen | BL – Danmarks Almene Boliger, Statens Museum for Kunst |

Debat: Skal museerne nu kun være for de få?
Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst har fået lov at genindføre entrébetalingen. Men er entrebetaling til de permanente samlinger socialt udelukkende, selvom den stadig er lavere end en biografbillet?
→ 16 jun kl 20-21 | Kulturens Telt / Kulturens Plads (foran) – Allinge Havn, inder- og ydermole | Berlingske Media |

Samtale: Kulturen på støtten…
Hvordan sikrer vi, at kulturstøtten ikke bliver en sovepude, men derimod en affyringsrampe? Hvad skal støttes, hvad skal stå på egne ben, og hvad skal falde? Der bydes på kulturel samtale, når Peter Lodahl, Mikkel Bogh, Henrik Nielsen og Rasmus Nordqvist går kulturstøtten efter i sømmene.
→ 17 jun kl 15.45-16.30 | Allinge Havn, Bådpladser | Liberal Alliance |

Debat: Hvad skal vi med kunsten?
Kunst og kultur er det område på finansloven, hvor flest danskere helst vil spare. Så har befolkningen mistet troen på kunsten? Er kunsten blot en hyggelig luksus søndag eftermiddag? Er den kunst, der skabes, nødvendig og relevant nok?
→ 18 jun kl 10-11 | Gæstgiveren – Kirkepladsen | Politiken, Ny Carlsbergfondet |

Dannelse og uddannelse – makkerpar eller hvert sit kapitel
Folkemødets første uddannelsesdebat fokuserer på dannelse. Hører undervisning i dannelse hjemme på de videregående uddannelser, og kan det bruges på arbejdsmarkedet? Stærke stemmer fra uddannelsesfolk, arbejdsgivere og studerende i debat med Kresten S. Jørgensen som ordstyrer. Publikum inddrages.
→ 16 jun kl 15-16 | Finansteltet – Allinge Havn, inder- og ydermole | Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danmarks Akkrediteringsinstitution |