Webinar om bæredygtighed på tværs af kunstarterne

Webinar om bæredygtighed på tværs af kunstarterne

Jakob Kudsk Steensen: Catharsis, 2019-20. The Serpentine Sackler Gallery. Foto: Hugo Glendinning. Courtesy of the artist

Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling sætter Statens Kunstfond den 20. januar 2021 fokus på bæredygtighed på tværs af kunstarterne.

Gennem to webinarer vil en række udenlandske og danske keynote speakers og oplægsholdere stille skarpt på den miljømæssige bæredygtighed i kunstproduktionen og -formidlingen. Begge webinarer vil inddrage eksempler på konkrete og håndgribelige bæredygtige ændringer som kunstnere og kulturinstitutioner kan foretage selv eller lade sig inspirere af.

Webinar 1 Kunst og bæredygtighed
Kunst og bæredygtighed omhandler kunstens muligheder for at bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer. Her kan man opleve bæredygtighedspioneren og designaktivisten Kate Fletcher, som netop er blevet ansat som gæsteprofessor ved Kolding Designskole samt tiltræder som adjungeret professor på Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Design. Derudover vil Alison Tickle fortælle om interesseorganisationen ’Julies Bicycle’, som implementerer bæredygtighedsprocesser i de kunstneriske brancher i England.

Webinar 2 Ikke bare en greenwash
Ikke bare en greenwash beskæftiger sig med konkrete bæredygtige tiltag, der er gjort på kunst- og kulturområdet. Her præsenterer Kunstfonden blandt andre Ben Todd, direktøren for det bæredygtige Arcola Theatre og Arcola Energy, som arbejder med grøn energi, både på teaterscenen og ude i andre sektorer, og Sanne Stephansen, programleder for bæredygtighed på Roskilde Festival, som vil fortælle om Roskilde Festivals mål om en cirkulær ressourceanvendelse.

Med webinarerne ønsker Kunstfonden at bidrage til dialogen om bæredygtigheden i kunstproduktionen, herunder at kunstnere og kulturinstitutioner reflekterer over bæredygtighedsaspekterne af deres konkrete aktiviteter og produkter.

Program

KUNST OG BÆREDYGTIGHED
Kl. 10.00-12.00
Webinaret faciliteres af Søren Stochholm, partner i WorldPerfect.
Velkomst ved Michael Bojesen, bestyrelsesleder i Statens Kunstfond

Oplæg:
• Kate Fletcher, professor i Sustainability, Design & Fashion, University of the Arts London
• Allison Tickell, CEO og grundlægger, Julie’s Bicycle
• Anne Anh Lund og Josefine Madsen, Supervisor og CEO, Jordnær Creative

Kunstnerisk inspiration: Jakob Kudsk Steensen, billedkunstner
Tilmelding: Kunst og bæredygtighed (slks.dk)

IKKE BARE EN GREENWASH
Kl. 13.00-15.00
Webinaret faciliteres af Søren Stochholm, partner i WorldPerfect
Velkomst ved Michael Bojesen, bestyrelsesleder i Statens Kunstfond

Oplæg:
• Thomas Binder, Professor ved Laboratoriet for Bæredygtighed og Design, Designskolen Kolding
• Ben Todd, CEO, Arcola Theatre og Arcola Energy, London
• Sanne Stephansen, programleder for bæredygtighed, Roskilde Festival

Kunstnerisk inspiration:
Lendager Group, arkitektfirma og byggekoncern
Tilmelding: Ikke bare en greenwash (slks.dk)

OBS:
Hvis du ønsker at deltage i begge webinarerne, så skal du huske at tilmelde dig på begge links.
Dagen inden webinarerne vil alle deltagere modtage et link til streamingtjenesten.
Webinarerne afholdes på dansk, men enkelte oplæg vil være på engelsk med efterfølgende dialog på engelsk.
Ændringer i programmet kan forekomme.

Kilde: Statens Kunstfond

Del artiklen

'Webinar om bæredygtighed på tværs af kunstarterne'

Facebook