Viral – visionær – svær!

Viral – visionær – svær!

Visionssalon i Mærsk Tårnet. Foto: Nanna Sigaard Helbo, Bikubenfonden.

Mærsk Tårnet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København har fået et nyt, integreret kunstværk, skabt til stedet af den islandske kunstner Ragnar Kjartansson. Værket Figures in Landscape er en 168 timer lang video, der forholder sig til hverdagen på stedet. Med tiden er det ambitionen, at værket kan sprede sig via brugerne og blande sig med verden udenfor, fortæller kunstneren på Bikubenfondens Visionssalon i forbindelse med indvielsen af værket.

Mærsk Tårnet er en 15 etager høj bronzefarvet bygning, der rejser sig mod himlen over Nørrebro. Bygningen er en tilbygning til Panum og en forsknings- og undervisningsenhed under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. På afstand ligner det meget andet strømlinet nybyggeri i København, men kommer man tæt på, er det alligevel anderledes.

Visionssalon
Mærsk Tårnet. Fotograf: Nikolaj Rentzmann.

Åbner sig mod omverdenen

Trods sin umiddelbart ufoagtige og højteknologiske karakter, mærker man hvordan bygningen og livet bag murene gerne vil integrere sig med det omkringliggende miljø. En offentlig park med en slangeformet gangbro snor sig rundt om og op ad de tusindvis af vinduespartier.

Det giver lokalmiljøet mulighed for at følge med i den lægevidenskabelige forskers hverdag, og forskeren mulighed for at spise sin madpakke blandt folk i parken. Bevæger man sig langs gangbroen, kan man se direkte ind i det ene laboratorie efter det andet og følge de hvide kitlers arbejde.

Indtrykket af de hvide kitler der arbejder, er afsættet for Ragnar Kjartanssons nye videoværk til bygningen. Videoen er en uge lang og vises 24 timer i døgnet synkront på flere skærme rundt om i bygningen, i elevatorerne, i aulaen og i det auditorium, hvor Ragnar Kjartansson er mødt op, for at fortælle om værket i anledning af Bikubenfondens Visionssalon.

Kjartansson fortæller, at han har villet skabe et værk, der både glider ind i hverdagen på stedet, og afspejler bygningens åbenhed ud mod omverdenen. Det er grundlæggende et nihilistisk værk, erklærer han og griner, da han bliver bedt om at forklare: Det er mest, fordi han godt kan lide ordet.

Men faktisk har han ret: Det er et nihilistisk værk. I hvert fald hvis der dermed forstås et værk, der ikke rigtig hører til nogle steder, og som elegant bevæger sig uden om etablerede kategorier. For Kjartanssons værk er langt fra et provokerende opråb. Det er snarere et værk, der anerkender historien og genfortolker traditionen, i forsøget på at tilpasse sig en ny virkelighed, hvor andre – måske endnu ukendte – spilleregler gør sig gældende. Det er, som han selv så beskedent siger, et meget høfligt værk.

Figurer i et landskab

Figures in Landscape hedder værket, med bagudrettet reference til to typiske motiver i kunsthistorien, og med nutidig reference til det, vi ser i filmen – nemlig mennesker i hvide kitler, der bevæger sig rundt i et fremmedartet, ukendt månelandskab. Krøller man hjernen lidt, kan titlen også læses som et spørgsmål, om menneskets fremtidige forhold til sted og rum.

Tid, rum og identitet er på grænsen af opløsning i Kjartanssons film, der ikke har noget egentligt handlingsforløb. Det vi ser, er momentvise klip af forholdsvis almindelige hverdagsscenarier, der udspiller sig mellem mennesker, der tilsammen ikke rigtig kan placeres i nogen geografisk eller kulturel kategori. De bevæger sig gennem billedet – igennem stedet – uden længere ophold. Nogle gange taler de sammen, læser i nogle papirer, eller løber for at nå noget. Der er ingen lyd, så man må forestille sig resten. Var det ikke for de hvide kitlers klare reference til stedet, var det et komplet ingenmandsland, der i princippet kunne være alle steder.

Visionssalon
Ragnar Kjartansson (th) og moderator Anders Kold i samtale. Foto: Nanna Sigaard Helbo, Bikubenfonden

Stedets virale varemærke

Der hvor Figures in Lanscape virkelig danner fortrop, er i den indlejrede tanke om, at værket kan spredes i det uendelige. I øjeblikket vises videoen på en række faste skærme i bygningen, men ambitionen er, at den med tiden, når den tekniske løsning er fundet, skal gøres tilgængelig, så stedets forskere, undervisere og studerende kan vise den hvor som helst. For eksempel som screen saver på deres tablets. Så når de holder oplæg i Sydafrika, kan konferencedeltagere fra hele verden opleve værket.

På den måde er det nemt at forestille sig, hvordan Figures in Landscape kunne blive et meget værdifuldt, kunstnerisk varemærke for Mærsk Tårnet – et ’brand’, der markerer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets åbenhed ud mod verden.

Fri / ikke-fri

Konceptet med at gøre værket frit tilgængeligt er super tiltalende ud fra et både demokratisk, kommunikativt- og brandingmæssigt perspektiv, men i en konventionel kunstnerisk optik er strategien ikke helt uden problemer, da det blandt andet går direkte i clinch med copyrightforhold. Værket kan ikke bare ligge til fri afbenyttelse på nettet, understreger Kjartansson.

Han og hans team arbejder lige nu på en teknik, der skal gøre en kontrolleret, fri distribution af værket muligt. Det må ikke løsrive sig for meget fra stedet, mener Kjartansson. Det er en spændende udfordring kunstneren har givet sig selv, for hvordan slipper man et stedsspecifikt, bygningsintegreret kunstværk fri, uden helt at gøre det alligevel?

Måske er Figures in Lanscape et høfligt værk, men det er bestemt ikke kedeligt. Faktisk er det nok et af de mest interessante og banebrydende bygningsintegrerede kunstværker, vi har set i Danmark. Særligt hvis de langsigtede visioner med det lykkes. Det vil tiden vise.

Visionssalonen var arrangeret i et samarbejde mellem Bikubenfonden og KØS. Anders Kold fungerede som moderator.

Om Visionssaloner
Bikubenfondens Visionssaloner sætter billedkunsten til debat. De kunstfaglige saloner tager afsæt i Udstillingsprisen Vision og har til formål at skabe debat og faglig sparring omkring udstillingsformater og problematikker. Salonerne tager udgangspunkt i eksisterende erfaring hos en institution eller organisation omkring et specifikt emne. Gennem debatten udvides erfaringsfeltet af udefrakommende paneldeltagere og publikum.

Ragnar Kjartansson (f. 1976) trækker på hele det kunstneriske spektrum i sin performative praksis. Både film-, musik- og teaterhistorien, litteraturen og den visuelle kultur finder vej til hans videoinstallationer, langstrakte performances, tegninger og malerier. Iscenesættelser med islæt af henholdsvis tragediens og komediens patos og humor er et gennemgående kendetegn i Kjartanssons kunstneriske praksis, hvor ønsket om at skabe oprigtige og stærke følelsesmæssige oplevelser hos sit publikum er i centrum.

Ragnar Kjartansson bor og arbejder i Reykjavík. Han har haft soloudstillinger på Reykjavík Kunstmuseum, Barbican Center, London, Hirshhorn Museum and Sculpture Park, Washington DC, Musée d'Art Contemporain de Montréal, Palais de Tokyo, Paris, The New Museum, New York, Migros Museum of Contemporary Art, Zürich, Fondazione Sandretto Re Rebaudengo, Torino, Frankfurter Kunstverein og BAWAG Contemporary, Wien.

Kjartansson deltog i Det Encyclopædiske Palads på Venedig Biennalen i 2013, på Manifesta 10 i Skt. Petersborg, Rusland i 2014 og repræsenterede Island på Venedig Biennalen i 2009.

Del artiklen

'Viral – visionær – svær!'

Facebook