Videopoesi og sans for det oversete

Siden 1994 har Gitte Villesen begejstret nationalt som internationalt med sine videoværker, der i dag kan ses fra Centre Pompidou til Samtidsmuseet i Oslo. Nu får den vestjyske kunster tid til at arbejde med det, der interesserer hende mest: kommunikationen mellem mennesker.

Endelig frihed til at arbejde…
"Det er meget befriende og en stor anderkendelse at få tildelt et tre årigt arbejdsstipendium. Jeg har utroligt mange emner og metoder som jeg rigtig gerne vil arbejde med, og nu er friheden der endelig til at gå helt i dybden. Det er totalt befriende at få arbejdsro og at få en pause fra de financielle bekymringer. Det er svært at overvurdere betydningen af et sådant stipendiat" fortæller Villesen.

Verdensmennesket Villesen
Hun har faktisk det ene ben ude af døren med retning mod åbningen af dette års Manifesta kunstfestival i Trentino i Sydtyrol, da aarhus.nu fanger hende. Siden hun i 2005 blev vist den ære, at blive udvalgt til at deltage i den danske pavillion ved Venedig Biennalen, har hun haft travlt – måske særligt fordi det ofte kræver dobbelt arbejde at få tingene til at løbe rundt som kunstner.

Og selvom Villesen har været glad for at give undervisning der finansielt kunne supporte hendes kunstneriske virke, har det til tider gået ud over den tid, hun gerne ville have brugt på sine værker. For vidoværker tager tid, og det er dyrt at producere. Især når man som Villesen tager turen til Afrika for at undersøge "hvid magi", som tilfældet var med hendes sidste værk Juju (White Magic) (2008), som stadig kan ses på galleri Nikolai Wallner i København.

En vestjydes bekendelser
Men selvom Villesen har været både i Venedig og Afrika, så er der ingen tvivl om, hvor hun kommer fra. For det har nemlig stadig stor betydning for hendes arbejde: "Jeg kommer fra Vestjylland i Danmark og er opvokset med en speciel dialekt – jysk. Men jysk er ikke bare en dialekt. Det er en måde at kommunikere på, hvor alt tale skrælles ned, så det kun er de mest nødvendige ord, der bliver sagt, og kan man udtale sig om noget udelukkende ved hjælp af tonefald og pauser, så gør man ofte det", fortæller Villesen.

Det er åbenlyst, at dette har fascineret hende gennem hele hendes videokunstneriske virke. Fra de første værker, Vorbasse Horsefair and Market og Villy as DJ (1994), kredser hendes kunst om det at kommunikere – og ofte netop uden ord eller udenfor sprogets grænser. Det er selv samme tema, der også skinner igennem i Juju (White Magic).

Mellem linierne
Det paradoksale ved den jyske dialekt er, siger Villesen, at "jo vigtigere budskabet er, jo mere indirekte udtrykker man sig. Hvis noget er virkeligt vigtigt, så sørger man for ikke at sige det direkte, fordi det ganske simpelt vil betyde, at det udtalte mister værdi. I stedet bruges i stor udstrækning underdrivelser og indirekte tale." Denne betragtning har udstyret Villesen med en ømhed for de detaljer ved kommunikationen, der normalt ikke lægges vægt på, og det er dette aspekt der gør hendes værker poetiske – der udstyrer hendes videosprog med en særlig form for åbenhed mod det emne, hun arbejder med.

Udtrykke – ikke undertrykke
I Billedkunstudvalgets begrundelse for tildeling af det 3 årige arbejdsstipendium kaldes Gitte Villesen "en nysgerrig videopoet", og det er ganske rammende. Hendes litteraturhistoriske baggrund er muligvis grunden til denne mere digteriske tilgang til materialet: "I den udtryksmåde jeg taler om, skal det uudsagte understrege det sagte. Det sagte og det usagte er en forstærkning af hinanden, det usagte er en del af sproget og et redskab til udtrykke det, man gerne vil udtrykke og ikke det, man vil undertrykke."

Men fordi hun sigter mod at ville give det uudtrykte liv, lander Villesens værker ofte et sted mellem fiktion og dokumentation. Det forbliver imidlertid uklart om det er fiktionen om dokumentationen eller dokumentationen af fiktionen, hun kredser om. Klart er det under alle omstændigheder, at det er interessant på flere planer: poetisk, reflekteret og kunstnerisk.